Enhedslistens finanslov omfordeler 100 milliarder

Selv sexlivet vil blive bedre. 20 millioner kroner til gratis prævention og test for kønssygdomme skal give større tryghed i soveværelserne og færre hiv-smittede. Under overskriften »Drop tudefjæset: Vi har råd« fremlagde Enhedslisten mandag sit forslag til finanslov for 2006. Her bruger partiet godt 80 milliarder kroner på at forbedre især uddannelse, sociale ydelser, ulandsbistand og miljø. 100 milliarder hentet Til gengæld har finansordfører Pernille Rosenkrantz-Theil hentet over 100 milliarder - hovedparten ved at afskaffe fradragsretten for private pensionsindbetalinger og beskatte voksende indtægter fra Nordsøolien. Samtidig er det en kongstanke at flytte arbejdsløse fra dagpenge til job, hvor der er brug for flere hænder, hvorfor Enhedslisten symbolsk havde valgt et plejehjem som ramme for fremlæggelsen. Det største problem var i virkeligheden at få brugt alle pengene, siger Rosenkrantz-Theil, der hverken har pillet ved indkomstskat eller boligskat. »Helle Thorning-Schmidt, Marianne Jelved og Anders Fogh falder over hinanden for at lave velfærdsreformer, men de handler jo ikke om positive forbedringer - de handler om nedskæringer. Men vi har masser af penge, og vi vil få endnu flere i fremtiden, medmindre man tror på 0-vækst for første gang i historien. Det handler om prioritering«, siger hun. Utilfredshed med nedskæringer i velfærdenFolketingets partier vil formentlig skyde jeres forslag ned lige så enstemmigt som et parlamentsvalg i Kina.Hvorfor - hvis det er så indlysende rigtigt?

»De plejer faktisk at kunne blive klogere. Mange grinede også af os, da vi sagde, at de multinationale selskaber skulle betale skat i Danmark. Men befolkningen syntes faktisk, at det var et problem. Og det samme vil rigtig mange synes om nedskæring i velfærden. Så meningen med så omfattende et udspil er at få dem til at give sig bid for bid«. Men er det store flertal nogle hjerteløse kynikere?

»I bund og grund kan man svare ja. Det skal man selvfølgelig passe på med, for de mener jo, at ulighed er en samfundsdynamo. De tror på en samfundsmodel, der skaber fattigdom, og det kan man godt sige er hjerteløst«. 90 mandater til EnhedslistenHvad er samfundsdynamoen for jer?

»At mennesker har tryghed nok i tilværelsen til, at de har overskud til at udvikle bedre ideer, produkter og arbejdsgange. Det kan de ikke, hvis de bruger alle ressourcerne på at spekulere over, hvordan de skal klare deres stressede arbejdsdag - eller at de ikke har et arbejde. Jo mere man presser dem, jo dårligere arbejdskraft er de«. Hvornår bliver elementerne i det her finanslovforslag virkelighed? »Hvis befolkningen får væltet Fogh af pinden i morgen og giver os 90 mandater, så er det virkelighed fra i morgen«. Hvor ser du mulighederne for, at befolkningen gør det? »Lige nu er vi oppe mod 'de forenede partier'. Jeg har svært ved at se forskel på Socialdemokraterne, Venstre og Dansk Folkeparti. Så betingelserne for omfattende ændringer er svære. Men Enhedslisten gik netop frem ved sidste valg, fordi vi gik i front med formuleringen af et markant anderledes samfund. Så trods svære betingelser er det faktisk lykkedes at vinde gehør«. Men der er ret langt til de 90 mandater?

»Ja. Men hvis man glemmer at sætte sig et mål - og det er dét, Socialdemokraterne har gjort i al den tid, jeg har levet - så er det, man begynder at kegle rundt i manegen. Derfor er det vigtigt at sætte delmål«. Delmålet er mindre ulighedHvad er så delmålet?

»Vi skal vende udviklingen i retning af øget ulighed, for så fjerner man grundlaget for konflikter. Målet er større lighed. Dermed ikke sagt, at alle problemer er løst - der vil stadig være kærestesorger - men man får skabt overskud til, at folk kan være en positiv del af det samfund, der omgiver dem«. Men kunne enigheden blandt'de forenede partier'ikke også afspejle, at vi faktisk har fundet en meget god måde at indrette samfundet på? »Man skal passe meget på med at finde den rigtige eller sande vej. Og dermed den nødvendige politik. Men man kan komme så langt ad den vej, at alle andre veje får meget svære vilkår. Det handler om ideologisk styrke blandet sammen med reel magt«. Ingen fest at være på overførselsindkomstMen når folk i undersøgelser bliver spurgt, hvor tilfredse eller lykkelige de er, er danskerne jo nogle af de gladeste?

»Vi lever i et af de mest lige samfund. Folk er trygge, kan se deres fremtid for sig og et sikkerhedsnet, hvis det skulle gå galt. Men vi skal ikke hvile på nogen laurbær, for hvis du spørger en på overførselsindkomst, er livet altså ingen fest«.