Erhvervsuddannelserne er for træge

Erhvervsuddannelserne er ikke gode nok. Næsten hver tredje elev dropper ud, der er ikke praktikpladser nok, og skolerne er al for længe om at udbyde uddannelser til nye brancher som it, turisme og spilindustri. Det vil regeringen nu gøre noget ved. Den har netop sendt et oplæg på gaden, forud for at Globaliseringsrådet skal drøfte erhvervsskolerne i morgen og på fredag. Mere smidigt system Det foreslår et mere smidigt system, så flere bogligt svage unge kan få en uddannelse, og de stærke samtidigt bliver udfordret. Undervisningen skal deles op i hold for stærke elever og svage elever, og uddannelserne skal deles op i trin, så man kan stå af efter to år og senere komme tilbage. Det skal ifølge undervisningsminister Bertel Haarder (V) løse to problemer: At kun 80 procent af de unge gennemfører en ungdomsuddannelse i dag, og samtidigt gøre erhvervsskolerne til en adgangsvej til ingeniøruddannelser eller sygeplejerske gennem social- og sundhedshjælperuddannelserne. Niveaudeling »Hvis det skal lykkes, bliver vi nødt til at have niveaudeling i nogle af de boglige fag, så det tilgodeser dem, der kommer ind ad en praktisk vej via mesterlære og ikke er så stærke i teorien, samtidigt med at det udfordrer de stærke, så ikke alle vælger gymnasiet«, siger Bertel Haarder. Oplægget peger på, at systemet er for trægt i dag, fordi arbejdsmarkedets parter sidder tungt i systemet. Lønmodtager og arbejdsgiverne styrer uddannelserne på tre niveauer gennem et råd, og gennem godt 60 faglige udvalg samt lokale faglige udvalg i tilknytning til hver skole. Det gør det vanskeligt at oprette nye uddannelser til nye brancher. »De faglige udvalg har en tendens til at tænke på de eksisterende job og ikke så meget på fremtidens, og slet ikke på de uorganiserede job, som der også bliver flere af i fremtiden«, siger Bertel Haarder. To udvalg Regeringen vil derfor nedsætte to udvalg, der inden jul skal komme med bud på en ny styring. Han vil dog bevare det nuværende system og blandt andet fastholde arbejdsgivernes og lønmodtagernes ansvar for at skaffe nok praktikpladser. »Det er i sig selv lidt af et mirakel at arbejdsmarkedets parter bruger så mange kræfter på uddannelse og betaler lærlingeløn fra første dag. Det gør de ikke i andre lande. Det er en styrke, som vi absolut ikke må undergrave, men hvis der er seje og konserverende elementer i uddannelsesstrukturen, så må vi naturligvis gøre noget ved det, og det er dér, vi vil drøfte med alle involverede parter på torsdag«, siger Bertel Haarder. Formanden for Foreningen af Skoleledere ved de Tekniske Skoler, Lars Mahler er enig i, at systemet er præget af træghed i dag. »Der er en vis træghed i systemet, og der er behov for en kortere reaktionstid fra ide og behov for nye uddannelser, og til at det bliver iværksat. Udviklingen af nye uddannelser støder ofte på modstand, fordi man synes, at det går udmærket og så skal det igennem alle de her faglige udvalg. Men det er omvendt også en sikkerhed for, at man ikke bevæger sig ud på gyngende grund«, siger Lars Mahler. Skolelederne hilser både trin- og klassedeling velkommen - og mener, at det bør være muligt at gå til svendeprøve før tid, hvis en elev er klar til det. A- og B-klasser Erhvervsskolernes Elevorganisation advarer derimod mod kortere studier og klasseopdelinger. »Det svarer til at lave A- og B-klasser og hænger ikke sammen med, at man gerne vil have, at flere får en uddannelse. Så skal man ikke sætte dem ind i en B-klasse og sige, du er dårlig. Svage unge har brug for succesoplevelser, og det kan de få i blandede klasser, hvor læren laver undervisningsdifferentiering«, siger formand Rasmus Gudmandsen. S er positiv Socialdemokraterne vil derimod godt være med til at gøre uddannelserne mere fleksible med opdeling i trin og niveauer. »Det er vigtigt, at uddannelserne ender på samme høje kvalitet, men vi vil gerne diskutere afstigningsmuligheder, så der kan komme flere igennem«, siger Carsten Hansen (S). Han advarer til gengæld mod at begrænse arbejdsmarkedets parters indflydelse. »Jeg vil ikke afvise, at der kan være en vis konservatisme i at erhvervslivet også er med til at godkende nye uddannelser - det vil vi godt være med til at kigge på, om vi kan gøre hurtigere - men vi skal ikke smide barnet ud med bandevandet«, siger Carsten Hansen.