»Pfffsssstt!« Moby Dick er oppe og blæse luft ud af hullet for syvende gang, denne gang så tæt på, at vi får det fiskelugtende springvand i hovedet. Ved næste »Pfffsssstt!« kommer så det, fotolinserne har ventet på: det berømte slag med halen, inden pukkelhvalen dykker. »Wow!«, »Ejjjjj!«, »Uiii!«, udbryder tilskuerne på motorbåden 'Immanuel', mens kameraerne klikker om kap. Hvor længe Det er sen aften, men den orangerøde sommersol kan endnu anes i horisonten bag de tågeindhyllede klippeøer i Nuuk Fjord. Moby Dick, der har den hvide halefinne til fælles med sin navnefælle i romanen, er sammen med sine artsfæller endnu en gang flink til at opfylde turdeltagernes forventninger. »Men hvor længe endnu, vi så let kan komme til at se hvaler boltre sig herude, er der ingen der ved«, siger Søren Rysgaard, der er professor ved Grønlands Naturinstitut. Uvist hvordan klimaændringer påvirker hvaler Hvalerne er nogle af de dyr, som forskerne er mest usikre på i forhold til de fremtidige klimaændringer. Eksperterne er nogenlunde enige om, at temperaturerne i Arktis formentlig vil stige omkring 4-7 grader i snit i løbet af de næste 100 år, men ingen tør give et klart bud på, om det har mest negative eller positive konsekvenser for hvalerne som helhed. Eller for de enkelte arter. »I den negative retning trækker, at for eksempel bardehvaler som pukkelhvalen her finder deres føde i form af små krebsdyr ved kanter af havis. Og den bliver der jo mindre af i takt med opvarmningen«, siger professor Søren Rysgaard og nikker ud mod Moby Dick, der igen svinger med sin enorme hale. »På den anden side betyder det varmere vand, at der bliver mere mad - den er bare ikke så koncentreret, og hvalerne skal svømme længere for at få fat i den. Spørgsmålet er så, hvad der vil vægte stærkest«, forklarer Rysgaard. Isbjørnen i fare Udsigterne er noget klarere med andre havdyr. Hvalrossen vil for eksempel efter alt at dømme gå frem, blandt andet fordi den vil få lettere ved at finde føde, når isen smelter tidligere om foråret. Den proces er omvendt til skade for isbjørnen, der ifølge FN og forskere fra Arktisk Råd kan være uddød allerede inden år 2100, fordi den får mindre is at jage sæler på. Allerede i dag betyder klimaforandringer i Hudson Bay i Canada, at bjørnebestanden er faldet fra 1.200-1.400 til omkring 1.000 på blot fem-seks år. Fangerkulturen i fare Og når isbjørnen og mange af sælerne går til de evige jagtmarker, vil fangerkulturen - en væsentlig del af den grønlandske identitet - også uddø. Bygderne i Nordgrønland er de seneste år begyndt at mærke, at jagtsæsonen bliver kortere, fordi vinterisen ikke ligger så længe. Opvarmningen kan godt give grønlænderne visse økonomiske fordele med for eksempel bedre og nemmere landbrugsproduktion. Men ændrede fiskebestande vil efter alt at dømme trække hurtigere og kraftigere i den anden retning. Her har historien vist, at selv små klimatiske udsving kan have stor betydning. For eksempel ankom torsken til de grønlandske farvande i en relativ varm periode i første halvdel af 1900-tallet, og forsvandt lige så hurtigt igen i 1970'erne, dels på grund af overfiskeri, dels fordi temperaturen faldt. Torsk truer rejerne Nu er Grønland midt i en endnu større ændring af klimaet. Temperaturen i havet ud fra Vestgrønland er steget hele to grader siden 1990, og forskerne er ikke i tvivl om, at torsken er på vej tilbage. Det lyder som en god nyhed, men problemet er, at torsk spiser rejer - og rejer udgør hele 90 procent af Grønlands eksport. »Derfor står fiskeriet igen over for en meget stor omlægning som i 1970'erne - uden at være gearet til det. Og uden at være sikker på, at torsken eller andre nye arter kan erstatte rejen«, påpeger Klaus Nygaard, direktør i Grønlands Naturinstitut. Fangstmetoder må ændres Den stigende vandtemperatur har allerede betydet ændringer i bestandene - og dermed stigende krav til fleksibilitet i fangstmetoderne. »De store fiskere kan stadig følge med. Men mange små har virkelig problemer«, siger Amalie Jessen, chef for Hjemmestyrets direktorat for Fangst og Fiskeri. Grønlands Naturinstitut er blandt dem, der bifalder, at Hjemmestyret lægger op til at overføre nogle af kræfterne fra fiskeri til turisme. Blandt meget andet fordi hvaler trods alt virker mere robuste end for eksempel rejer. »Tag for eksempel narhvalerne. De har overlevet flere istider. Så mon ikke de også kan tilpasse sig denne her klimaændring«, siger professor Søren Rysgaard fra naturinstituttet, der dog som andre eksperter understreger, at der mangler viden på området. Ude i Nuuk Fjord lyder Moby Dicks »Pfffsssstt!« nu lidt irriteret ifølge fagfolkene om bord på båden. Pukkelhvalen lades derfor i fred, efter den har leveret endnu et haleslag.