Venstre udelukker efterlønsmodel fra S

Ideen om at kræve 38 års medlemskab af en a-kasse for at opnå ret til efterløn fik ikke nogen lang levetid. Både Dansk Folkeparti og Venstre kritiserede den socialdemokratiske tanke, så snart den var fremsat, og nu sender Venstre den ud i mørket. »Vi kan meget klart afvise, at Venstre vil være med til at favorisere LO's ufaglærte grupper frem for dem, der bruger et par år på at uddanne sig til arbejdsmarkedet. Derfor er ideen om at kræve 38 år i en a-kasse for at få efterløn udelukket«, siger politisk ordfører Jens Rohde (V). »Det er snyd på vægten at sige, at man vil bevare efterlønnen som en ret for alle, mens man ad bagvejen indfører det, de kalder Socialdemokratiet Classic, hvor man forbeholder efterlønnen til nogle bestemte mennesker bare for at få fagbevægelsen til at sluge ændringerne«, tilføjer han. S: V stikker hovedet i busken Meldingen får en af arkitekterne bag det socialdemokratiske forslag til at ryste opgivende på hovedet. »Hvis Venstre vil have Socialdemokraterne med i det her arbejde, så skal man ikke åbne debatten med at blokere for alle nye forslag. Det er meget forudsigeligt, at Venstre stikker hovedet i busken og beder Socialdemokraterne tage alle tævene, hvorefter man selv kan komme listende med noget senere«, siger Mogens Lykketoft og tilføjer: »Venstre lurepasser i den her debat«. Sure sygeplejersker Mogens Lykketoft afviser, at kravet om 38 års medlemskab af en a-kasse skulle være til ulempe for velfærdsstatens kernemedarbejdere som sygeplejersker og skolelærere og pædagoger. »Den gradvis senere tilbagetrækning er jo hele forudsætningen for, at vi kan sikre flere og bedre job på netop de områder, hvor de her faggrupper arbejder«, siger han. Samtidig henviser han til tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), der viser, at 73 procent af sygeplejerskerne faktisk vil opfylde S' 38-års krav. For lærerne gælder det 62 procent og for pædagogerne hele 86 procent. Men det formilder ikke formand for Dansk Sygeplejeråd, Connie Kruckow. »Det er fint med tal. Men det ændrer ikke på det faktuelle, at mellemlangt uddannede bliver stillet mærkbart ringere end kortuddannede«, siger hun. Tallene fra AE viser da også, at langt flere hjemmehjælpere og kontoruddannede opfylder S-kravet. Og det samme gælder smede, tømrere, elektrikere og slagtere, selv om de har en uddannelseslængde svarende til for eksempel sygeplejerskers - for dem tæller læretiden nemlig med som arbejde, og dermed får de flere år i a-kassen. Venstres Jens Rohde mener, der skal kigges på den generelle tilbagetrækningsalder, men afviser at hæve det nuværende krav om 25 år på arbejdsmarkedet for at få efterløn. »Det er ikke relevant at hæve den nuværende grænse på 25 års medlemskab af en a-kasse for at få efterløn, fordi det reelt vil afskaffe ordningen for bestemte grupper«, siger han. Er det ikke en lidt pudsig strategi, at Venstre kun vil bryde andres forslag ned, mens I slet ikke selv bidrager med at bygge debatten op? »Vi vil ikke lade os diktere af, at Helle Thorning-Schmidt har valgt at komme med sit forslag nu. Vi har forpligtet os til at komme med et udspil, når Velfærdskommissionen har talt, men ikke nu. Det er ikke Socialdemokraterne, der skal bestemme, hvornår vi kommer med vores udspil«.