Kommende lærere skal enten gå på småbørnsseminariet med vægt på pædagogik og kreative fag eller satse på de store elever og faglig fordybelse. Det foreslår regeringen i et udspil til en ny læreruddannelse, som er sendt ud, forud for at Globaliseringsrådet skal drøfte emnet på torsdag. Forskellige krav Regeringen har fremlagt to forslag. Det første deler uddannelsen helt op - en for små elever og en for store. Det andet forslag lægger op til, at de studerende fortsat går på én uddannelse, men skal specialisere sig i små eller store elever ved valg af linjefag og kurser. Formålet er at tage højde for, at der er forskellige krav til undervisningen i de yngste og de ældste klasser. I indskolingen skal vægten være på at lære børnene at læse, give dem viden om naturen og stimulere nysgerrighed og lysten til at lære. De ældste elever skal rustes fagligt til at tage en ungdomsuddannelse, og det stiller øgede krav om faglighed. Ligner andre lande Undervisningsminister Bertel Haarder (V) afviser at kommentere forslagene, før Globaliseringsrådet kommer med anbefalinger. »Den første model ligner det, man har i en række andre lande, især i lande med universitetsuddannede lærere. Den anden model ligger tættere på det traditionelle danske, og det er meget bevidst. Vi er i en fase, hvor intet skal udelukkes på forhånd, og derfor har vi fremlagt to modeller«, siger han. Begge modeller lægger op til at mindske antallet af linjefag fra fire i dag til tre og at øge kravene til at komme ind på seminarier. Vil svække faglighed Danmarks Lærerforening, Lederforeningen og Seminarierektorerne mener, at begge forslag vil svække fagligheden. »Det vil skabe A- og B-lærere, så vi får en fin uddannelse og en mindre fin. Mange kvinder vil vælge de små børn og det bløde og kreative, så de ligner gammeldags ungskolelærerinder, mens mændene vil gå efter de store børn og naturvidenskab. Det går stik imod målsætningen om at styrke lærernes faglighed«, siger Nils-Georg Lundberg, formand for Seminarierektorerne. Formanden for skolelærerne, Anders Bondo Christensen, advarer om, at det lægger op til at dele folkeskolen i en småbørnsskole og en ungdomsskole, som man har haft store problemer med i Norge. »Det er utrolig værdifuldt at have et samlet perspektiv, så når man underviser i dansk i 1. klasse, så ved man allerede, hvad målet er i 9. klasse. Vi skal være lige så gode litterater for at undervise de små - men hvis man deler det op, så er der en alvorlig risiko for, at man nedtoner det faglige i de små klasser og lægger vægten på det pædagogiske«, siger han. Vigtigt med samlet uddannelse Regeringen er bundet af forlig på området. Og R afviser begge modeller. »Hvis man har en forventning om, at folk skal holde et helt langt lærerliv, så er det vigtigt med en grunduddannelse, som giver den fleksibilitet, at man i en periode kan arbejde med de små elever og i en anden med de store«, siger uddannelsesordfører Margrethe Vestager (R). S vil ikke være med til at lave et småbørnsseminarium, men godt drøfte model to. »Det er meget vigtigt at holde fast i en samlet uddannelse«, siger uddannelsesordfører Christine Antorini (S).
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Den 27-årige mand talte med sin mor i telefonen, da hun pludselig råber: »Bjørn! Bjørn!« Så blev forbindelsen afbrudt
Debatindlæg af Morten Jarlbæk Pedersen




























