Bilister kritiserer placering af fotofælder

»Vi vil ikke være med til, at det bliver en pengemaskine, men vi vil godt være med til at undersøge andre muligheder for at sænke hastighederne. Det er også en principsag, hvor vi hellere vil have synligt politi frem for det her luskeri«. Sådan lød kritikken fra Venstres daværende finansordfører, Thor Pedersen, da SR-regeringen i november 2000 lagde op til at gøre fotofælder landsdækkende. Han var ikke alene med sin kritik. Den borgerlige lejr forbandede »pengemaskinen«, der skulle flytte millioner fra bilisternes tegnebog til Finansministeriets pengekasse. Fælder fik farten ned Anledningen til den daværende regerings begejstring var et forsøg i hovedstadsområdet og på Fyn i 1999, hvor bilisterne i gennemsnit satte farten ned med 1,2 procent på de strækninger, hvor politiet fotograferede dem fra deres skjul i varevogne. Eksperter i trafiksikkerhed pegede på, at hvis farten kunne komme ned i hele landet, ville antallet af ulykker falde. Efter folketingsvalget i 2001 var det ventet, at den borgerlige regering ville bande fotofælderne langt væk. Men i stedet valgte VK at følge sin forgænger. Det gav anledning til ny storm om fotofælderne. Bilisternes organisation FDM førte an i kritikken. Fælderne var opstillet alene for at fylde statskassen, lød det. Vigtigt redskab Justitsminister Lene Espersen (K) afviste kritikken og henviste til, at den automatiske hastighedskontrol sker på de steder, hvor der traditionelt sker mange ulykker. Derfor var kontrollen et vigtigt redskab for at reducere antallet af dræbte og kvæstede i trafikken med 40 procent frem til år 2012. 17. marts 2003 kom de sidste fem politikredse med i den automatiske trafikkontrol, og siden er antallet af bøder udskrevet på den konto steget og steget. I første halvår 2004 fik 117.000 bilister en bøde efter mødet med politiets blitz. Det tal steg med 33 procent i første halvår 2005, hvor 157.000 bilister gik i fælden. De betalte tilsammen 140 millioner kroner i bøde - og pengene havner i den kasse, som en af de tidligere kritikere af ordningen, Thor Pedersen, nu administrerer som finansminister. Kontrollerer ufarlige strækninger De nye tal får debatten om fotofælderne til at blusse op igen. Bilisternes organisation FDM modtager nemlig jævnligt henvendelser fra frustrerede bilister, der oplever, at politiet kontrollerer på ufarlige strækninger, hvor formålet med kontrollen alene er at udskrive en masse bøder. »Når man sætter en kontrol op på en bred lige vej, lige præcis der hvor fartgrænsen skifter fra landzone til byzone, men hvor der ikke er særlig meget bebyggelse, så gavner det jo ikke nødvendigvis trafiksikkerheden, men det gavner helt sikkert statskassen«, siger Thomas Møller Thomsen, adm. direktør i FDM. Han nævner et eksempel fra Bornholm, hvor politiet sidste sommer kontrollerede ved foden af en bakke uden for Gudhjem. Fartgrænsen var 50 km/t, men det var nærmest umuligt at holde så lav fart, hvis man lod bilen trille ned ad bakken. Ressourcer bør bruges i forhold til risikoMen det er vel rimeligt nok at give en bøde til bilister, der kører for stærkt? »Selvfølgelig skal loven overholdes. Men politiet bør anvende ressourcerne på de strækninger, hvor risikoen for ulykker er størst. Det gør politiet ikke i tilstrækkeligt omfang i øjeblikket«, mener Thomas Møller Thomsen, der ikke tøver med at kalde fotofælderne en »pengemaskine«. »Jeg har endnu ikke set dokumentation for, at antallet af ulykker falder, når man laver kontrol på denne måde«, siger han. Undersøgelser peger på, at hastigheden falder med et par procent på strækninger med fotofælder. Sidste år var niveauet for antal dræbte og kvæstede i trafikken det laveste siden 1950, men ifølge en rapport fra Rambøll Nyvig fra december sidste år er det umuligt at fastslå, i hvor høj grad fotofælderne skal have æren. »Da ATK indgår i den samlede indsats for at reducere antallet af trafikulykker, kan effekten af ATK ikke adskilles fra de øvrige tiltag«, hedder det. Politiet afviser kritikken Tal fra Rigspolitiet viser, at andelen af bilister, der bliver fotograferet, er faldet fra 10 til 8 procent de seneste år. 26 vogne kontrollerer omkring 1.800 strækninger fordelt over hele landet. Jens Peter Olsen, politikommissær i Automatisk Trafikkontrol København, afviser, at et ønske om øget indtjening spiller ind, når strækningerne udpeges. »Vi går helt målrettet efter de områder, hvor bilisterne kører for stærkt til fare for andre. Vi kontrollerer på uheldsbelastede strækninger, på veje, hvor utrygge borgere henvender sig til kommunen om, at der køres for stærkt, på skoleveje, på landeveje, der skærer gennem byer og som noget nyt ved vejarbejder«, siger Jens Peter Olsen.