Svenske skoler tester elever for misbrug af stoffer

Lyt til artiklen

Allerede i 1.g var Jasmin mere end almindeligt skoletræt. Derfor pjækkede hun en stor del af skoletiden for at ryge hash. Det gik ud over hendes karakterer, og hendes fravær var højt. Så blev hun indkaldt til skolesygeplejersken og skolepsykologen, der spurgte hende, om de måtte lave en narkotest. Testen var positiv. »I begyndelsen blev jeg skidesur, hvorfor skulle de blande sig? De jagtede mig og tog test hele tiden, og jeg blev sendt til FMN, (Forældreforeningen mod narkotika) to gange om ugen«, fortæller Jasmin fra Jörgen Kocks-gymnasiet i Malmø. I samråd med forældrene Her har man i de seneste par år lavet narkotest på unge med et fravær på mere end 20 procent. Alle test er frivillige, og hvis eleverne er under 18 år, tages beslutningen i samråd med forældrene. Af de 100 elever, som man tester årligt, er cirka ti unge positive. For inspektør Karin Lithner-Wedelin betyder det, at man kan forhindre unge i at ødelægge deres liv. »Hvis man så bare redder et eneste menneske, er det det hele værd«, siger hun. Den reaktion er også den mest almindelige blandt de unge elever, som Politiken taler med. Ingen krænkelse Dan Jönegård og Torbjörn Persson er aldrig blevet tilbudt en stofanalyse. Det har der ikke været brug for. Men de er glade for, at det findes og synes ikke, det er krænkende. »Det er da frivilligt. Og nu får man hjælp, hvis man har behov for det. På den sidste skole, jeg gik på, var skolen ligeglad, det er man ikke her«, siger Dan Jönegård. I dag ved alle unge på skolen, hvor man kan få fat i stoffer, siger de. Det er bare at ringe til nogen eller tage til København. De kender alle nogen, der ryger hash. Og Arta, som er veninde til Jasmin, kender flere jævnaldrende, der er døde af hårdere stoffer. »Jeg synes, at man også burde gå efter dem, der sælger, især dem, der står udenfor skoler eller sælger til børn. De tager jo selv ikke stoffer«, siger Arta. Politianmeldelse Alle narkotest er frivillige og skolen må ikke udsætte elever for pres. Alligevel er det 98 procent af de adspurgte elever, der vælger at tage testen. Hvis resultatet er positivt, kontakter skolen de sociale myndigheder og laver en politianmeldelse. Eleven bliver udelukket fra skolen, indtil man har lavet en negativ prøve på ham eller hende. Men Jörgen Kocks-gymnasiets praksis er kontroversiel i Malmø kommune. Indgreb i integritet? Her mener især juristerne, at det er et indgreb i elevens integritet, og at det ikke er skolens opgave at narkoteste eleverne. Det synspunkt er Karin Lithner-Wedelin uenig i. »Hvis jeg ser en elev stå på tredje sal og være parat til at kaste sig ud af vinduet, så læner jeg mig ikke tilbage og siger, at det må hun selv om. Jeg vil da kaste mig frem og prøve at redde hende. Sådan har jeg det også med vores narkotest «, siger hun. De mener at have beviser på, at de er på den rigtige vej. »Vi er da begge løbet ind i tidligere elever, der takker os for, at vi reddede dem. I dag har de fået både arbejde og familie«, siger Marie-Louice Hallgren. Fraværet bragt ned I dag er Jasmin fri fra sit hashmisbrug. Karaktererne er bedre, fraværet bragt ned, og hun har det bedre, både med sig selv og rent fysisk. »Hvis ikke de havde snuppet mig, ville det have gået langt dårligere for mig«, siger Jasmin.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her