Slut med penge under havebordet

Man må næsten gøre ved sit hus og sin grund, som man vil. Og det gør de så - kolonisterne. Kolonihavefolket, der flytter ud af en toværelses for at få lidt frisk luft om sommeren, maler deres huse røde, brune, gule og grønne. I 'Haveforeningen Hestholm' i Ballerup har nogle huse udskårede trælister a la Schweiz langs tagkanten, andre har en lerplatte som navneskilt. Nogle har ternede hynder på plastikmøblerne, andre har fine teaktræsmøbler og rustikke krukker med timian i. De fleste har flagstang med dannebrog. Eneste mulighed for have Familien Arrild Hansens hus på Erantisvej er lige blevet lyseblåt, ellers skorter det endnu på personlige detaljer. Det unge par købte huset for et lille år siden og har revet stort set hele huset ned for at bygge det op efter deres eget hoved. Ole Arrild Hansen arbejder som pædagog, Lena Arrild Hansen er kontoransat. Sammen har de ikke mulighed for at købe det hus med have, de gerne ville, nu da barn nummer to er på vej. »Det her er vores eneste mulighed for at slå døren op til vores egen have og dufte græsset«, siger Ole Arrild Hansen og hentyder til de eksplosive boligpriser. Ikke fulgt markedspriserne Kolonihavehusene er den eneste form for bolig, der ikke har fulgt markedspriserne. Husene på den kommunale jord falder ligefrem i værdi. Derfor har der udviklet sig en kultur med penge under bordet og overpriser på løsøre i de foreninger, der opererer med frit salg. Arrild Hansen har papir på, at de har betalt 100.000 kroner for møbler, leraskebægre og tørkloset på et dødsbo til 158.000 kroner, og Politiken har kendskab til flere kolonister, der har betalt op mod 200.000 kroner for løsøret. Træt af ulovlige handler Men den fælles organisation for kolonihaver i Danmark, Kolonihaveforbundet, er godt træt af de ulovlige handler. Fra 1. juni i år er vurderingsreglerne for et hus og dets indbo lavet om. Tidligere har bestyrelsen for en haveforening vurderet huset, og så kunne sælger sætte et ekstra beløb på for løsøret. For foreninger uden ventelister har det betydet, at løsøret med årene er blevet en elastik, hvor sælger har kunnet presse citronen. Halv pris over natten Med det ny regelsæt er det imidlertid forbudt at kræve mere end 15 procent af husets pris i løsøre. Det betyder, at familien Arrild Hansen fra den ene dag til den anden har mistet 91.300 kroner. »Vores formål er at få et fristed for Mathilde, ikke at score kassen. Men hvis man køber en gammel rønne og er nødt til at sætte den i stand, er det ikke rimeligt, at man aldrig kan få de penge igen«, mener Lena Arrild Hansen, der synes at et par hundrede tusind ville være en fair pris for en kolonihave. »Alle har vidst, at det er imod reglerne at tage overpris for løsøret, og de ulovlige handler skyldes først og fremmest, at køber er uvidende«, siger sekretariatsleder i Kolonihaveforbundet Mads Kofod. »Idéen er netop, at byfolk, der ikke har råd til at købe hus med have, får mulighed for at få græs under fødderne«, siger han. På Erantisvej er man ikke overbevist om, at reglerne vil få de konsekvenser, som forbundet håber på. »Jeg tror, de nye regler vil betyde endnu flere penge under bordet. For priserne er så lave, at folk gerne vil betale mere for at få fat i huset«, siger Lena Arrild Hansen. Arbejdernes fristed De første egentlige jordlodder blev udstykket og solgt til byboere i Aalborg i 1884 for 14 kroner stykket af Jørgen Berthelsen, som kaldes kolonihavernes grundlægger. Senere blev Kolonihaveforbundet dannet, og i dag lejer forbundet jorden af kommunen, så mellemmænd ikke kan score kassen på videresalg. I 1960'erne var der pres på kolonihaverne som i dag, fordi mange haver blev nedlagt til fordel for boligbyggeri. Priserne blev skruet i vejret, hvilket kommunerne var urolige over. I 1982 vedtog Havekoloniforbundet de første vurderingsregler. Da landets første kolonihavelov trådte i kraft i 2001, kom der meget fokus på den i medierne, samtidig med at det øvrige boligmarked boomede. Nogle haveforeninger udviklede sig efter markedskræfterne, og i 2004 besluttede myndighederne at overvåge den ny kolonihavelov. Beregnet til lavindkomstgrupperne Den afsluttende rapport pegede blandt andet på de store prisstigninger som et problem. Selv om tiden er en anden i dag, og der står flere Mercedeser end knallerter på parkeringspladsen, er kolonihavehusene stadig beregnet til lavindkomstgrupperne, som har svært ved at komme ud af bylejligheden. »Vi begræder, at der er nogen, der kommer i klemme, men vi må slå en streg i sandet«, siger sekretariatsleder Mads Kofod og råder de klemte kolonister til at sagsøge sælger, hvis de har købt huset inden for fem år. »Det kunne vi aldrig finde på. Når man laver en handel, siger man ja til prisen, og sælger har givet det samme for løsøret i sin tid«, siger Lena Arrild Hansen. Lige nu ligger 40 sager mod tidligere sælgere om overpris og venter på proces. Ikke god tro Kolonihaveforbundets advokat Eivind F. Kramme beklager dem, men regner med at vinde. »Der er ikke et frit marked på dette område, så nogle bliver fristede til at tage lidt ekstra, og der er aldrig nogen, der har handlet i god tro, når de har givet 300.000 for en knækket spade«, siger han. Må fastholde værdi Miljøministeriet, som administrerer kolonihaveloven, vil ikke kommentere de nye vurderingsregler, men oplyser, at der til efteråret vil komme indstillinger til en eventuel ny lov for at få bugt med overpriserne. For eksempel ved at danne en central venteliste. Mads Kofod fra Kolonihaveforbundet mener, at ventelisten vil løse problemet, fordi man da fjerner sig fra de frie markedskræfter. »Hvis ikke vi holder fast i vores værdigrundlag: at kolonihaverne skal være en mulighed for alle, kommer områderne til at ændre karakter. Så vil det blive helårsboliger og udvikle sig til slum, eller det vil blive klynger af folk, som er potentielle sommerhuskøbere«, siger han og regner med, at der vil gå to-tre år før forbundet har fået ryddet op. »Hvis der først kommer et centralt ventelistesystem, vil det blive helt umuligt at få fat i en kolonihave. Så vil folk hamstre og skrive sig op for en sikkerheds skyld. Men der ville gå 20-25 år, inden vi ville kunne købe en kolonihave. Og hvem ved, hvor man er til den tid«, siger Lena Arrild Hansen.