Milliardminus i kommuner

Kommunerne og amterne er hårdt ramt af færre skatteindtægter, efter regeringen indførte skattestoppet, viser tal, som Danmarks Statistik offentliggør torsdag. Alene for 2004 viste amterne og kommunernes samlede underskud et minus på 8,6 milliarder kroner. Udviklingen får Socialdemokratiet til at lange ud efter regeringens skattestop. »Kommunerne og amterne har måttet gøre det beskidte arbejde for at holde regeringens skattestop i live«, siger Henrik Sass Larsen, finansordfører for Socialdemokratiet. Store forskelle Han advarer mod, at man risikerer ringere service ude i kommunerne, hvor det blandt andet kan gå ud over børnehaverne og ældreplejen. »Selv om der kan være store forskelle på de enkelte kommuner, så vil det være billedet«, siger Henrik Sass Larsen. Udgifter vokser Danmark Statistik udgiver Statistisk Tiårsoversigt, der har kigget nærmere på sundhedstilstanden i den offentlige økonomi. Ifølge de nye tal fremgår det, at udgifterne i amter og kommuner til de tunge områder som eksempelvis løn, brændsel og vedligeholdelse af bygninger siden skattestoppets indførelse i 2001 er vokset langt mere end indtægterne. »Lidt firkantet kan man sige, at der ikke er blevet vist tilbageholdenhed på udgiftssiden som modsvar til de stagnerende skatteindtægter«, skriver Danmarks Statistik. Den køber Henrik Sass Larsen ikke. »På den anden side har regeringen bestemt ikke holdt sig tilbage med at pålægge amter og kommuner nye opgaver. Og det hjælper jo ikke, hvis udgifterne til alle de nye opgaver stiger uforholdsmæssigt«, siger Henrik Sass Larsen. Folkeskolen Det er især udgifterne til det sociale område, der vejer tungt på de offentlige budgetter med hele 42 procent i 2004 på de offentlige budgetter. På en klar andenplads kommer udgifterne til undervisning, der gennem ti år er vokset jævnt. I dag udgør det 15 procent af de totale offentlige udgifter. Her er det især øgede udgifter til folkeskolen, der tynger på budgetterne. En øget fokus på folkeskolen har øget udgifterne til området sammenholdt med udviklingen i elevantallet. Mens antallet af folkeskoleelever over otte år - fra 1994 til 2002 steg med 72.800 - eller i gennemsnit med 1,7 procent om året, så steg udgifterne til folkeskolen i gennemsnit med 6,6 procent årligt i løbende priser. Det var ikke muligt at få en kommentar fra Kommunernes Landsforening og regeringen til de nye tal.