Danskere bidrager til humanitære organisationer som aldrig før. En række af de største som Unicef, Dansk Flygtningehjælp, CARE og Amnesty International har på få år oplevet en mangedobling af faste donorer. Forklaringen er en ny strategi - brugen af såkaldte gadehververe, skriver Jyllands-Posten i dag. Det er lønnet personale, som i en række tilfælde, heriblandt hos CARE, ikke er ansat af organisationerne. Her gives opgaven med at opsøge danskerne på befærdede strøg til særlige hvervefirmaer. Stor succes Amnesty International begyndte med at bruge gadehververe i 2001, og det har ifølge pressechef Stig Nielsen været en kæmpesucces: »Vi er gået fra 22.000 medlemmer til over 70.000 i dag. Det er altså mere end en tredobling, og årsagen er helt klart, at vi har et velfungerende korps af gadehververe«, siger han. Dansk Flygtningehjælp melder om en seksdobling fra 2.000 til 12.000 faste bidragydere på tre år, mens Unicef og Folkekirkens Nødhjælp har haft en fremgang på henholdsvis 30.000 og 25.000. Uetisk metode Brugen af gadehververe bliver dog kritiseret for at være følelsesafpresning og for at være en alt for dyr måde at donere på. »Formålet er fint, men metoden er mildt sagt uetisk og respektløs«, siger filosof, dr.theol og virksomhedskonsulent Mogens Stiller Kjærgaard.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























