Reformen styrker ikke fagligheden

Fagligheden skulle egentlig styrkes. Det var det klare mål med den nye gymnasiereform, men allerede nu, hvor reformen knap er trådt i funktion, vurderer flertallet af landets gymnasierektorer, at målet ikke vil blive opfyldt. 40 pct.: Ingen ændring Ifølge en rundspørge, Politiken har foretaget blandt gymnasierektorer, mener fem ud af ti, at fagligheden ikke vil bliver styrket. Helt præcist 40 procent mener, at reformen hverken vil gøre fra eller til med hensyn til fagligheden, mens 10 procent mener, at fagligheden vil blive svækket. 40 procent tror, den bliver styrket. Skeptiske dansklærere En af de faggrupper, der især er bekymret, er dansklærerne. Lektor i dansk på Aarhus Katedralskole, Lasse Gregersen, er en af dem. Han har beregnet, at han ud af de 19 undervisningsuger inden nytår, vil have 6 uger til sig selv og rent dansk. Resten er bundet op af samarbejder med blandt andet historie, matematik- og studieforberedelseslærere. »Det giver altså eleverne et opsplittet billede af, hvad dansk er, når man hele tiden skal afbryde med andre forløb. Selvfølgelig er de forløb også i en vis forstand danskfaglige, men den rene fordybelse i litterære tekster og introduktionen til tekstbegrebet kommer jeg til at mangle tid til«, mener Lasse Gregersen, der også er bekymret for elevernes evne til skriftlig fremstilling, når hjemmestilene nu skæres ned fra 23 til 15 på tre år. Lasse Gregersen støttes af gymnasiets fagrepræsentant for dansk, Sine Dalsgaard: »Jeg er bange for, at man kommer til at smide noget ballast ud i forhold til fagligheden. Jeg er bekymret for fordybelsen og kontinuiteten for da slet ikke at tale om elevindflydelsen: Der er ikke meget tid tilbage at være spontan i«, siger hun. Besindelse Rektor på Aarhus Katedralskole, Lars Scheibel, mener ikke, at fagligheden vil blive stærkere eller svagere. »Almen studieforberedelse fylder 20 procent af grundforløbet, og det svarer altså til en dag om ugen! Det er klart, at så kan vi være bekymrede for, om eleverne vil lære det samme i fagene«, siger Lars Scheibel, der til gengæld mener, at undervisningen kan blive tilført noget positivt med alt det nye, tværfaglige samarbejde. Han opfordrer til, at de nye systemer evalueres, før man begynder at justere. Adjunkt og ph.d. Gitte Holten Ingerslev maner ligeledes til besindelse: »Lad os dog nu prøve at se, om vi ikke for en gangs skyld får tilgodeset de mange elever, der kommer fra ikke-boglige hjem. Tænk, hvis vi får opkvalificeret en hel gruppe af unge«, siger Gitte Holten Ingerslev. Samarbejde Hun sigter til, at ordklasser og matematiske formler måske appellerer mest til elever fra boglige hjem. Reformens indføring af tværfagligt samarbejde kunne til gengæld måske appellere mere til elever fra ikke-boglige hjem, mener hun. »Hvis faglighed defineres som evnen til at samarbejde - som erhvervsliv og universiteter har efterlyst - så bliver fagligheden styrket af reformen. Men defineres faglighed traditionelt, så kan man ikke forvente en forbedring, når man samtidig propper 30 ind i klasserne og undlader at sætte midler af til efteruddannelse«, siger hun.