Dansk natur fræset op til ingen nytte

Medarbejderne på Frede Andersens Maskinstation ved Rødding havde i foråret så travlt med at rydde skov, krat og levende hegn, at de måtte droppe deres weekendfri. Mere end 150 landmænd i Syd- og Sønderjylland havde hyret dem til at gøre natur til pløjejord, inden fristen for ansøgninger om EU's nye landbrugsstøtte udløb 21. april. Så kunne landmændene nemlig næste år få godt 2.200 kroner mere per hektar. Også andre steder i Danmark var der gang i fræsemaskinerne. I Karlskov ved Vejle mistede en hel koloni på 50-100 af de totalfredede fiskehejrer levestedet, da en landmand fældede deres redetræer - en sag, der nu behandles af politiet. 3.000 fodboldbaner Over hele landet blev der ryddet hjørner og kiler med træer, og enkelte steder også arealer med flere hektar skov. Ingen har endnu overblik over omfanget, men vurderinger fra landbrugskonsulenter og Direktoratet for FødevareErhverv tyder på, at mellem 1.000 og 1.500 landmænd har ryddet et samlet areal på op mod 1.500 hektar, svarende til 3.000 fodboldbaner. »Rettighederne til den nye landbrugsstøtte bliver jo kun tildelt én gang, nemlig i år. Derfor var det nu eller aldrig«, forklarer Gunnar Jespersen, der er chefkonsulent i Sønderjysk Landboforening. Men i Direktoratet for FødevareErhverv, der i øjeblikket behandler de mange ansøgninger om EU-støttekroner, mener man, at arbejdet var spildt. Dårlige rådgivere »Det har ikke kunnet betale sig for landmændene at rydde skov. De, der har gjort det, har ikke tænkt sig ordentligt om og har haft dårlige rådgivere«, siger Jens Hauge Petersen, vicedirektør i direktoratet. Han peger på, at en fræsning typisk koster 15.000-20.000 kroner per hektar, mens markedsprisen på en hektar vil ligge på omkring 9.000 kroner ifølge beregninger fra direktoratet, kreditforeninger og Fødevareøkonomisk Institut. Det skyldes, at landmandens årlige hektarstøtte fremover vil falde og foreløbig kun løber til 2012. Landboforeningerne henviser dog til, at man også må have andre elementer ind i regnestykket. »Der bliver mere jord at sprede gylle på, og det får ejendommen til at stige i værdi. Desuden bliver markerne mange steder nemmere at arbejde på, når der ikke står træer i vejen«, forklarer chefkonsulent Gunnar Jespersen. Urentable juletræer Han peger også på, at der i mange tilfælde var tale om nåleskove, som landmænd alligevel havde ventet på en god lejlighed til at rydde. Enten fordi juletræsproduktionen var blevet urentabel, eller fordi stormskader allerede havde væltet en del af træerne. Danmarks Naturfredningsforening vurderer, at rydningen kun undtagelsesvist er gået ud over sjældne fugle eller andre beskyttede naturværdier. Men kalder den alligevel »meget trist«. »Det er brandærgerligt, rent æstetisk, at der nu er fældet flere af de enkeltstående træer, der ellers liver lidt op i det åbne land. Det har bragt os tættere på et landskabsbillede, der kun består af marker«, mener Poul Henrik Harritz, præsident for naturfredningsforeningen.