Elever foreslår bedre studievalg

Elever i folkeskolen og gymnasiet kræver bedre overgang fra folkeskole til ungdomsuddannelserne. De to store elevorganisationer - Danske Gymnasieelevers Sammenslutning og Danske Skoleelever - foreslår en national handleplan og et tre ugers introduktionsforløb i 9. klasse til ungdomsuddannelserne. »Alle råber op om bedre overgang mellem skole og ungdomsuddannelse, men ingen gør noget ved det. Problemet er, at for mange unge ikke får rigtigt oplyst om mulighederne, og for mange bliver tabt, fordi overgangen bliver for stor«, siger formanden for DGS, Uffe Lembo. Vigtigt valg Det er blevet endnu mere påtrængende med gymnasiereformen at vælge rigtigt i første hug, fordi en studieretning giver langt færre muligheder for at læse videre end de gamle sproglige og matematiske linjer. I den første af de tre uger skal lærere fra de to indgange - erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser - fortælle om uddannelsernes indhold, i den midterste uge skal eleverne besøge den ønskede ungdomsuddannelse, mens den sidste uge skal bruges til efterbehandling, lyder elevernes forslag. Det skal samtidig forbedre samarbejdet mellem lærerne. »Gymnasie- og folkeskolelærere skal stoppe skyttegravskrigen. Gymnasielærerne siger, det faglige niveau er for lavt i skolen, og i skolen siger de, at det er gymnasielærerne, der er dårlige pædagoger. De skal i stedet mødes og snakke og afstemme deres forventninger«, siger skoleelevernes formand, Alexander Grandt Petersen. Positive lærere I dag begynder 95 procent af alle unge på en ungdomsuddannelse. Mange springer over på en anden undervejs, men i alt bliver kun 80 procent færdige. Både formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, og formanden for Gymnasierektorerne, Peter Kuhlman, er stærkt positive over for elevernes forslag. »Tidligere arbejdede studievejledere fra skole og gymnasium tæt sammen, men nu har vi fået en selvstændig institution - Ungdommens Uddannelsesvejledning, og jeg tror ikke, den fremmer kendskabet og samarbejdet. Det er rigtig godt med en handleplan. Vi har jo et problem med, at mange vælger forkert - og så er der dem, som slet ikke får en ungdomsuddannelse, det er vi nødt til at gøre noget ved«, siger Peter Kuhlman. Haarder: Et problem Det er regeringens målsætning, at mindst 85 procent af en ungdomsårgang i 2010 skal gennemføre en ungdomsuddannelse og mindst 95 procent i 2015. Undervisningsminister Bertel Haarder (V) vil dog ikke på stående fod tage stilling til, om regeringen vil støtte ideen om en national handleplan. »Det lyder spændende, men det er et problem, at der ryger tre ugers undervisning«, siger undervisningsministeren. Anders Bondo Christensen mener også, at 9. klasse er for presset af erhvervspraktik, lejrskole og eksamener til at bruge tre uger på det, men han er ikke i tvivl om, at der bør gøres noget. »Det fungerer ikke godt i dag. Vi har ikke dialog lærerkræfterne imellem. Vi bør skelne til førskoleområdet, hvor der er direkte kontakt mellem daginstitutionerne og børnehaveklasselederne. Det giver en god forståelse for de børn, der kommer, og hinandens roller. Der er en vis tendens til, at man i dag hver især skyder skylden for problemerne fra sig«, siger Anders Bondo Christensen.