Indvandrere mere syge end danskere

Mere sukkersyge og flere hjertetilfælde. Men mindre kræft. Det er en del af det mønster, der tegner sig i en ny undersøgelse at de etniske minoritetsgruppers kontakt med det danske sygehusvæsen. Alt i alt er de etniske minoriteter flittigere kunder hos sygehusene end danskere i samme aldersgruppe. Vægt på forebyggelse Sundhedsstyrelsen har taget på hul på et treårigt projekt, der har de etniske minoriteter som særlig målgruppe. Formålet er ikke blot at konstatere sundhedstilstanden, men i høj grad også at kortlægge behovet for særlige initiativer over for den voksende gruppe af indbyggere med rødder i andre befolkningsgrupper. Det er styrelsens Center for Forebyggelse, der står bag initiativet, og derfor er der også lagt stor vægt netop på forebyggelse og almindelig sundhedsfremme blandt de etniske minoriteter. Som grundlag for den videre indsats har styrelsen kortlagt, hvad der allerede er på banen af særlige sundhedstilbud til disse grupper. I alt har styrelsen identificeret 249 aktiviteter, de fleste i kommunalt regi, men også nogle arrangeret af amter, på sygehuse eller inden for rammerne af forskellige organisationer. Fokus på kvinder De fleste af aktiviteterne er rettet mod kvinder og nogle specifikt mod gravide eller mødre. Andre har børn eller ældre som målgruppe. Men kun en enkelt aktivitet er direkte rettet mod mænd. Det drejer sig om et projekt i Århus, som handler om forebyggelse af khat-misbrug blandt unge somaliere. »Men for eksempel hjerte-kar-sygdomme rammer først og fremmest mænd«, siger projektleder i Sundhedsstyrelsen Niels Sandø. »Rygning er i flere af disse grupper også først og fremmest et mandeproblem. Men der findes kun ét rygestopkursus specielt rettet mod indvandrere. Så vi har brug for at finde nogle metoder til at komme i kontakt med mændene«. Sundhedstilbud om fysisk aktivitet og kost topper listen over særlige aktiviteter for de etniske minoriteter. Andre handler om prævention, D-vitaminmangel, hiv/aids og pigeomskæring. På sygehusene er topscorerne diabetes og psykisk sygdom. Diabetes er en af de sygdomme, som tilsyneladende rammer de etniske minoriteter i langt højere grad end danskere. Værst ser det ud for pakistanerne, hvor forekomsten i aldersgruppen 35-64 år er cirka otte gange så stor som blandt jævnaldrende danskere. »Diabetes hænger i høj grad sammen med livsstil i form af forkert ernæring og fysisk inaktivitet«, siger Niels Sandø. En sundhedsprofil Sundhedsstyrelsen følger de første undersøgelser op med en stor interviewundersøgelse, som skal omfatte omkring 1.500 personer fra hver af de største etniske minoritetsgrupper. Tilsammen skal interviewene tegne en 'sundhedsprofil' af grupperne. Allerede i denne måned arrangeres der desuden et seminar specielt for beslutningstagere og sundhedsprofessionelle fra de danske sygehuse. Emnet bliver mødet mellem den etniske patient og sygehusvæsenet med særlig fokus på, om alle i dag får den relevante behandling og information. Desuden er styrelsen ved at opbygge en særlig hjemmeside og har et nyhedsbrev på vej, hvor alle aktører på området kan udveksle erfaringer og trække på hinandens viden om, hvilke metoder der er effektive. »Vi vil gerne lave en slags 'minikogebog' til brug i kommunerne«, siger projektmedarbejder Regitze Siggaard, Sundhedsstyrelsen. »Kortlægningen viste, at der allerede er mange flere aktiviteter i gang, end vi havde troet. Men der er brug for flere og for mere samarbejde på området«.