Skizofrene fratages håbet

»Du vil være syg resten af livet«. Det nedslående udsagn møder mange af de mennesker, der får diagnosen skizofreni. Opfattelsen af skizofreni som en uhelbredelig sygdom er udbredt, og selv om psykiatere ved bedre, er de stadig meget pessimistiske, når det handler om patienternes fremtidsudsigter. Mange bliver raske En skizofren hører stemmer, lider af bizarre vrangforestillinger, taler uforståeligt, forstår ikke andre menneskers følelser og glider ind i sig selv. At være skizofren er invaliderende, og den skizofrene er en belastning for sine nærmeste. Men mange bliver raske. Omkring hver tredje kommer sig fuldstændigt, mens yderligere en tredjedel får det så godt, at de kan fungere socialt. Tallene har været kendt i mange år, og der er ingen, der bestrider dem. Alligevel oplever patienter og pårørende behandlingssystemet som overdrevent pessimistisk, når der gives prognoser for de syge. At komme sig Nu har patient- og pårørendeforeninger sat de positive tal på dagsordenen. Foreningerne vil have mentaliteten i behandlingssystemet ændret, så der fokuseres på muligheden for at komme sig. Det centrale begreb er 'recovery', og det kan bedst oversættes til 'at komme sig'. Pernille Jensen er koordinator for 'Projekt Recovery-Orientering', der er sat i værk af Landsforeningen Bedre Psykiatri - Pårørende til sindslidende og Landsforeningen af nuværende og tidligere Psykiatribrugere i fællesskab. I projektet indgår en kvalitativ undersøgelse af, hvordan brugere og pårørende oplever den aktuelle praksis i forhold til at understøtte det enkelte menneskes mulighed for at komme sig. Og ifølge Pernille Jensen viser undersøgelsen, at mange psykisk syge stadig bliver mødt med den holdning, at de skal leve med sygdommen resten af deres liv. »Det går igen i mange af de interview, vi har lavet med personer, som enten er kommet sig eller ved at komme sig, at de siger »Havde jeg dog bare vidst, at der var håb om at komme sig, så havde det været lettere«. Men mange oplever, at det første, der bliver taget fra dem, er håbet. De får at vide, at de vil blive ved med at være syge, og at de skal blive ved med at tage medicin«, fortæller Pernille Jensen. Psykisk syge bliver mærket Psykiatere medvirker på den måde til at stigmatisere personer med psykiske sygdomme. Årsagen er ifølge Pernille Jensen og andre fortalere for recovery, at man på de psykiatriske afdelinger hovedsagelig ser de mest syge patienter. Når de får det godt, forsvinder de ud af behandlernes erfaringsverden, og forestillingen om, at sindslidelser er uhelbredelige, overlever. Når den forestilling ligger til grund for behandling, er der en tendens til, at det bliver en selvopfyldende profeti. Grov undervurdering Fænomenet kaldes 'klinikerens illusion', men blandt psykiatere er der dem, som mener, at det er en grov undervurdering af psykiaterne. »At påstå, at psykiatere ikke skulle vide, hvordan sygdomsforløbene er, også for de letteste tilfælde, er en grov og usand påstand«, siger psykiater Michael Bech-Hansen. Han er ledende overlæge i distrikt øst ved Roskilde Amts psykiatriske sygehus Fjorden, og han mener i det hele taget, recovery-bevægelsen er ude på et skråplan. En central faktor i recovery er nemlig patientens egen vilje. Patienten skal selv tro på muligheden for at komme sig og arbejde målbevidst for det. Og patienten skal have ansvaret. »Det vil være rigtigt for nogle, men for andre vil det være fuldstændigt uansvarligt. Det er de for syge til«, siger Michael Bech-Hansen. Han bakkes op af professor i psykiatri og dekan for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet Ralf Hemmingsen. Han kalder recovery-begrebet for varm luft og advarer mod at betone et begreb, der bygger så meget på et træk, de syge har det allersværest ved. »Begrebet har patienternes eget selv og egen vilje som en afgørende forudsætning, og det har mange af patienterne problemer med. Men de kan altså alligevel hjælpes og opnå et bedre liv. Selvet og egen vilje er ikke en forudsætning for, at psykiatrien kan hjælpe«, siger Ralf Hemmingsen. Pernille Jensen forstår godt kritikken, men mener, den skyder over målet. »Ansvaret for at leve livet ligger hos patienterne, og hvis man fortæller patienterne, når de er blevet syge, at de bare skal tage sig sammen, er det dybt uetisk. Men hvis man siger, at man vil gøre alt for at hjælpe dem med at komme sig, uden at man stiller garantier, så vil vi være nået langt. Alle kan få det bedre i et eller andet omfang, og at tage håbet om det fra folk er det værste, man kan gøre«, siger Pernille Jensen. Debat er velkommen Recovery-bevægelsen taler da heller ikke for døve øren. Selv om både Michael Bech-Hansen og Ralf Hemmingsen er kritiske, hilser de debatten velkommen. Og andre psykiatere er positive over recovery-bevægelsen. I Ugeskrift for Læger i marts hilser seks psykiatere således i en fælles artikel recovery-bevægelsen velkommen og kalder recovery-begrebet en ny og vigtig vinkel i behandlingen af patienter med psykisk sygdom. En af artiklens forfattere, psykiatrioverlæge i Hovedstadens Sygehusfællesskab, Kristen Riis Kistrup, anerkender, at der er en tilbøjelighed til, at psykiaterne vurderer skizofrene mere pessimistisk, end der er belæg for. »Derfor fokuserer man nok mere på, at man skal lære at leve med sygdommen, frem for at understøtte håbet om at blive rask. Det kan vi gøre bedre«, siger han.