Nordisk invasion på flere studier

Det er ikke kun medicinstudiet, der tiltrækker svenskere og nordmænd i hobetal. Efter sommerferien sætter de sig tungt på studiepladserne på nogle af de allermest populære danske studier til at blive dyrlæge, arkitekt og designer. De kræver alle et gennemsnit et godt stykke over 9 og afviser hvert år tusinder af danske ansøgere. 40 procent af de nye studerende på dyrlægestudiet kommer fra Norge og Sverige, og på Arkitektskolen i København udgør de nordiske studiekammerater nu 36 procent. Bekymret direktør Direktør Søren Hartz på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole kalder stigningen på dyrlægestudiet bemærkelsesværdig. »Det er bekymrende, i forhold til at der er meget lav arbejdsløshed blandt dyrlæger i Danmark; det er faktisk kun læger, der ligger lavere. Og der er brug for arbejdskraften, ikke kun i de traditionelle fag, men også i medicinalindustrien, biotek- og fødevareindustrien«, siger Søren Hartz. De fleste vil hjem De studerende på Landbohøjskolen har lavet en undersøgelse blandt deres nordiske studiekammerater, som viser, at langt de fleste planlægger at rejse hjem, når de er færdige med uddannelsen. På medicin udgør de nordiske studerende 25 procent, og også her rejser de fleste hjem efter endt studium, selv om der mangler læger i Danmark. Ifølge chefen for Den Koordinerede Tilmelding, Jakob Lange, er studierne gennem EU-aftaler forpligtet til at optage unge fra EU og Norden på lige fod med danske studerende - og på den danske stats regning. Men næsten ingen danskere rejser til Norge og Sverige, fordi det er sværere at komme ind på studierne der. Omregningsfaktor De danske myndigheder gør meget ud af at sikre, at de nordiske studentereksamensbeviser bliver oversat, så de vægter nøjagtig det samme som danske. Forrige år blev den såkaldte omregningsfaktor strammet. Den bliver beregnet ud fra et gennemsnit af de nationale studentereksamener. »De bliver omregnet helt videnskabeligt, uden at der bliver givet ved dørene, og vi bruger mange kræfter på at være helt sikre på, at ingen favoriseres. Men det kræver et karaktergennemsnit helt oppe i det himmelblå at komme ind i Sverige og Norge, og det er derfor, at de søger ind i Danmark«, siger Lange. Sværere for danskere Men de nordiske studerende er med til at gøre det sværere at komme ind i Danmark, fordi de presser adgangskvotienten op. »Jeg kan godt forstå, at det skaber frustration, at det er med til at hæve adgangskvotienten, men når vi er i denne her internationalisering med de regler, så er der ikke noget at gøre ved det«, siger Jakob Lange. I modsætning til medicin- og dyrlægestudiet er der stor arbejdsløshed blandt arkitekter og designere, og så er det ifølge studerende og lærere en fordel med mange udlændinge på studierne, som kan berige både fagligt og socialt. Livligt studiemiljø »Det giver et meget livligt miljø, og det er klart en fordel, at man kommer med forskellige baggrunde - sprogligt og kulturelt og uddannelsesmæssigt. Man får udvidet sit netværk. Formidling af praktik foregår tit ved, at der er nogen, der kender nogen«, siger Jens Kinch, studerende på 4. år og medlem af De Studerendes Forsamling på Arkitektskolen i Århus. »Både uddannelsesmarkedet og jobmarkedet er jo blevet globaliseret. Det er det, der sker. Vi kan jo også rejse til Irland og arbejde, hvor de mangler arkitekter«, siger Jens Kinch. Presser gennemsnittet op Ifølge studiechef Carsten Rasmussen fra Arkitektskolen i Århus kommer de fleste nordiske studerende ind gennem kvote 1 på baggrund af deres karakterer og ikke gennem optagelsesprøven: »Det kan være barsk for danske unge, der målrettet har forsøgt at kvalificere sig i årevis og er lige ved at være der, og så kommer der en masse svenskere og presser gennemsnittet op«. Men ifølge Carsten Rasmussen er der ingen udsigt til, at der kommer færre udlændinge fremover. Tværtimod: »Vi må acceptere det åbne marked i EU og kan forvente endnu flere de kommende år. Fremover skal vi være endnu mere internationale, og hvis vi begynder at undervise på engelsk, så kommer der endnu flere ansøgere fra hele EU«, siger han.