Dansk politi vil have mere overvågning

Danskerne skal overvåges mere i det offentlige rum, hvis det står til politiet. Vicepolitidirektør Mogens Kjærgaard Møller, Københavns Politi, mener, at mere overvågning er et vigtigt værktøj for politiet. »Et kamera er et enestående redskab for politiet. Vi skal selvfølgelig aldrig have et overvågningssamfund, men flere videokameraer på udvalgte steder er en stor hjælp, når politiet efterforsker, og jeg er ikke i tvivl om, at det også er tryghedsskabende hos befolkningen«, siger Kjærgaard Møller. Udvalg ser på regler Vicepolitidirektøren peger på, at flere af vores nabolande har langt videre beføjelser til at videoovervåge, og at kameraerne også har været medvirkende til, at kriminaliteten er faldet. I øjeblikket undersøger et udvalg i Justitsministeriet, om de 20 år gamle regler for videoovervågning skal fornyes, men foreløbig får politiets forslag kun støtte fra Dansk Folkeparti. Mens et politisk flertal afviser: »Alt kan ikke være for politiets skyld«, siger Venstres retspolitiske ordfører, Birthe Rønn Hornbech, til Ritzau: »Samtidig er der overvågning masser af steder, hvor folk ikke aner, at det er der, for eksempel i forretninger. Og jeg synes, at det kan være nok«. Politikerne skal passe på med de hurtige beslutninger om videoovervågning efter terrorbomberne i London, advarer register- og dataeksperten, juraprofessor Peter Blume fra Københavns Universitet. Mere positiv stemning »Man skal være varsom med panikreaktioner«, siger han og peger på, at der ikke er nogen fortrydelsesret på den slags beslutninger. »Når kameraerne først er sat op, kommer man ikke af med dem igen«, siger Peter Blume. Derfor gælder det om ikke at gøre noget, der ikke er grundigt overvejet. Peter Blume erkender, at stemningen er blevet meget mere positiv for videoovervågning på gader og veje efter bomberne i London, og efter at britisk politi har fundet frem til de formodede gerningsmænd blandt andet via optagelser fra videokameraer. Indgreb i friheden Men han peger på, at det vil være et stort indgreb i borgernes frihed, hvis de skal være under konstant overvågning. »Jeg opfatter det som et indgreb, der ikke står mål med det, man kan opnå. Kameraerne kan bruges til at efterforske terror, men de kan ikke forhindre en eneste terrorhandling. Det viser eksemplet i London til fulde. Der findes ikke en by i verden, der er mere videoovervåget end London«. »Det er klart, at politiet altid vil ønske adgang til flere oplysninger. Men problemet er hele tiden, hvilke midler vi vil tage i brug i et samfund, som vi gerne vil have skal være åbent og demokratisk«, siger Peter Blume. Tele-overvågning Han er også betænkelig ved et forslag om at tvinge fastnet-, mobil- og internetudbydere til at registrere og gemme oplysninger om telefonopkald, SMS og e-mail i op til et år. Briterne presser i øjeblikket på for at få forslaget på plads til oktober. I Danmark blev registreringen allerede besluttet i 2002, da Folketinget med terrorpakken ændrede retsplejeloven. Den gav staten adgang til at pålægge teleselskaber i et år at gemme oplysninger om, hvem der kommunikerer med hinanden og hvornår. Men Justitsministeriet har endnu ikke udstedt den bekendtgørelse, som skal gennemføre reglerne. EU-regler på vej Når arbejdet endnu ikke har ført til et brugbart sæt af regler, hænger det sammen med, at der dels har været en lang høringsproces, og at der efterfølgende var planer i EU om lignende regler, forklarer Mette Lyster Knudsen, kontorchef i Justitsministeriet: »Så længe der har været fremdrift i EU-reglerne, har vi ikke villet udstede danske regler. Vi vil ikke sidde i en situation, hvor vi er nødt til at bede virksomheder om at ændre reglerne igen efter et halvt år«. Men juraprofessor Peter Blume mener, at registreringen vil medføre en betydelig forøget overvågning: »Det er farligt, fordi når man først har registreringen, kan den benyttes til andre formål end terrorbekæmpelse. Det er altid et spørgsmål om, hvad vi synes, staten skal vide om os. Vi er vant til at have den frihed, at vi kan kommunikere frit. Det er en indskrænkning af privatlivets fred«.