Ekspert kritiserer langvarige fængslinger i Christiania-sag

30 dages fængsel lød straffen, da Byretten i København tidligere i år afsagde dom over en mand, der stod tiltalt for at have solgt hash på Christiania. Han kunne dog forlade retten med det samme, for han havde allerede tilbragt syv måneder bag tremmer. Varetægtsfængslet, mens han ventede på sin dom. Sagen er grov, men ikke enestående, viser advokat Thorkild Høyers gennemgang af dommene over 42 personer, der stod tiltalt for hashhandel på Christiania. Lever ikke op til ansvar Tre af de dømte sad varetægtsfængslet længere tid end den straf, de senere blev idømt. Andre 27 sad varetægtsfængslet så længe inden dommen, at de ikke fik mulighed for at bruge muligheden for at søge om prøveløsladelse på halv tid. Ni blev frarøvet muligheden for at søge om prøveløsladelse efter to tredjedele af straffen. I et læserbrev i Politiken søndag skriver Thorkild Høyer, »at det er forstemmende, at dommerne ikke levede op til deres ansvar som uafhængige kontrollanter af staten«. Han kritiserer især Østre Landsret for at ligge under for den politiske stemning omkring Pusher Street. Ringere retsstillling Han mener, at de seneste års sager mod vagter og pushere fra Christiania har et ensartet præg. »Da jeg gik tallene igennem, blev jeg meget overrasket over, at det så så dårligt ud. Men det bekræftede min mistanke om, at der er sket en udskridning i forholdet mellem stat og borger; Mens statens magt bliver styrket, er borgernes retsstilling blevet forringet«, siger Høyer. »Jeg er ikke sikker på, at dommerne er klar over udviklingen. Så jeg håber på en debat blandt dommerne«. Præsidenten for Østre Landsret, Sven Ziegler, erkender, at Christiania-sagerne »ikke er noget at være stolte af«: »Det er ikke et heldigt resultat. Det viste sig efterfølgende i Christiania-sagerne, at nogle af politiets teorier ikke holdt under retssagen«. Markant mildere domme Ziegler henviser til, at, at mange af pusherne blev dømt for et mindre hashsalg, end anklagemyndigheden havde tiltalt dem for. Og da de 19 såkaldte Christiania-vagter for to uger siden fik fængselsstraffe på mellem et og to et halvt år, var det også markant mildere domme, end anklagemyndigheden havde lagt op til. »Domstolene kan godt komme til at handle anderledes, end det endelige resultat berettiger. Sådan er det. Når man varetægtsfængsler, kan man ikke vide, hvad det ender med», siger Ziegler. Forslag fra udvalg I Danmark er der ingen grænse for, hvor længe man kan sidde varetægtsfængslet uden dom, og enkelte når at sidde op mod fem år. I 2000 var 356 mennesker varetægtsfængslet i mere end tre måneder, sidste år var tallet 515. Den udvikling har fået landets øverste anklager, rigsadvokat Henning Fode, til at løfte øjenbrynene. Derfor har justitsminister Lene Espersen (K) nedsat et udvalg, der i 2007 skal komme med forslag til kortere varetægtsfængslinger. Fængselsinspektør i Jyderup fængsel og lektor i fængselsret Hans Jørgen Engbo kalder de lange varetægtsfængslinger beskæmmende. Derfor har han foreslået, at Danmark indfører den skotske 110-dages regel, som betyder, at hvis retssagen ikke er begyndt inden 110 dage, bliver den varetægtsfængslede løsladt. Engbo foreslår også, at varetægtsperioden skal tælle med ekstra vægt i den samlede afsoningstid. De forslag støtter advokat Thorkild Høyer: »Det er netop sådan noget, der skal til for at få maskineriet til at arbejde hurtigere«.