EU's justitsministre lover hurtig indsats efter terror

Ideerne til, hvordan terroren skal bekæmpes, er stadig de samme som efter terrorangrebene i New York i 2001 og Madrid i 2004. Men efter sidste uges terrorbomber i London skal tempoet nu sættes gevaldigt i vejret. Det var hovedbudskabet fra EU's indenrigs- og justitsministre på et hasteindkaldt møde i Bruxelles. Koncentreret indsats »Det er vigtigt, at vi ikke opfinder nogen nye store ting. Vi skal koncentrere os om de områder, hvor samarbejdet kan give en merværdi«, sagde justitsminister Lene Espersen (K). Landene havde ikke svært ved at nå til enighed om den 'terrorpakke', det britiske formandskab lagde på bordet. Her hedder det bl.a., at myndighederne skal være bedre til at udveksle bevismateriale, have større kontrol over pengeoverførsler og være bedre til at udveksle oplysninger mellem politi og efterretningstjenester. Terrorist-kontakt skal registreres Flere af elementerne ventes vedtaget i december. Men det mest kontroversielle forslag vil briterne have på plads i oktober. Det drejer sig om et forslag om at tvinge fastnet-, mobil- og internetudbydere til at registrere og gemme oplysninger om telefonopkald, SMS og e-mail i op til et år. Der vil ikke blive tale om at gemme indholdet, men kun oplysninger om tidspunkt, afsender og modtager. »Det er vigtigt, at politiet kan undersøge, hvordan to terrorister har været i kontakt med hinanden. Det skal almindelige mennesker ikke være bange for«, siger justitsministeren. Overvågningssamfund Både EU-parlamentarikere og Institut for Menneskerettigheder har udtalt, at det er et voldsomt indgreb i borgernes privatliv. Enhedslistens retsordfører, Line Barfod, frygter ligefrem, at de nye regler kan føre til et »overvågningssamfund«. »Terroristerne ønsker at lave et angreb på vores samfund og vores værdier. Og hvis man indskrænker borgernes frihed og demokratiske rettigheder, vinder de jo«, siger hun. Hun tvivler på, at man overhovedet kan få EU-terrorpakken ført ud i livet, fordi der har været store problemer med at indføre den nationale terrorlov fra 2002 i praksis. Allerede her åbnede man op for en registrering af telefon- og internetkommunikation. Ifølge Line Barfod har det været for dyrt og vanskeligt at gennemføre. Men justitsminister Lene Espersen mener, at det er på grund af den langsommelige EU-debat, at loven ikke er ført ud i praksis. Bedre indvandrer-miljø Enhedslisten foreslår, at man i stedet fokuserer på forebyggelse og sørger for et bedre miljø for indvandrere. Justitsministeren understreger, at hun ikke vil bringe asyl- og flygtningepolitikken ind i debatten, men siger dog, at det vigtigste redskab til at undgå terror er at få de potentielle terrorister integreret i samfundet.