PET: Danskere har kontakt til terrorgrupper

Der findes en række personer og grupper af personer i Danmark, som har sympati for eller kontakt til terrorgrupper, og dem forsøger Politiets Efterretningstjeneste (PET) at holde øje med, så godt som det nu er muligt. Det er den standardvurdering, som efterretningstjenesten er kommet med adskillige gange siden terrorangrebet i USA 11. september 2001. Et terrorangreb, der førte til en større ændring af PET's organisation og arbejdsmetoder. Traditionelle politimetoder Således har efterretningstjenesten i år ansat en række nye medarbejdere med arabisk baggrund eller kendskab til muslimske miljøer. PET forsøger efter bedste evne at overvåge de »personer og miljøer, som har sympati for eller relationer til organisationer, som er involveret i terrorvirksomhed«, hedder det i de standardsvar, som de seneste år er afgivet fra Politiets Efterretningstjeneste til Folketinget med justitsministeren som formidler. Metoderne er de samme, som anvendes af det almindelige politi: »Registeropslag, udveksling af informationer med andre myndigheder, afhøringer, observationer og indgreb i meddelelseshemmeligheden«. Læs: rumaflytninger og telefonaflytninger. »Endvidere er oplysninger fra kilder og civile agenter af særlig tiltagende vigtighed for tjenesten«. Svært at forudse Terrorangrebet i USA blev udført af folk, der kom rejsende ind i landet. I Madrid var der derimod tale om, at en spanskbaseret gruppe udførte bombesprængninger mod togtrafikken uden hjælp udefra - og uden at gruppens medlemmer havde øget den interne kommunikation op til terroraktionen. Hvilket gjorde det sværere for den spanske efterretningstjeneste at forudse aktionen. Og det vil også være muligt for personer, der bor i Danmark og har kontakt til terrororganisationer, at udføre terrorhandlinger, uden at PET kan dæmme op for det, fremgår det af efterretningstjenestens seneste årsberetning. De vil også kunne yde logistisk støtte til eventuelle tilrejsende terrorister, ligesom sidstnævnte gruppe vil kunne arbejde helt på egen hånd. »De nævnte forhold vil kunne gøre sig gældende, uden at der på forhånd foreligger indikationer af efterretningsmæssig eller anden karakter«. Samarbejde med uddannelsesinstitutioner Altså uden at nogen har kunnet forudse det. I et forsøg på at omstille sig og gardere sig mod de nye trusler har efterretningstjenesten indledt et samarbejde med en række uddannelsesinstitutioner. Det sker for at forhindre, at ekstreme muslimske bevægelser rekrutterer medlemmer på disse steder. Flere af terroristerne, der stod bag terrorangrebet i USA i 2001, kom således fra højere uddannelsessteder i Tyskland. Aftale med firmaer PET har også indledt et samarbejde med en række store danske multinationale virksomheder som Novo Nordisk, Danfoss og Lego, hvor man udveksler informationer og erfaringer om sikkerhedsarbejde. Og så forsøger efterretningstjenesten først og fremmest at holde øje med, om »de radikale islamistiske støtter, der opholder sig herhjemme, har held til at rekruttere nye herboende medlemmer«. Fokus på parallelsamfund Politiets Efterretningstjeneste holder også øje med de muslimske miljøer, hvor der er »tendenser til decideret modarbejdelse og modvilje mod integration«, og hvor muslimer søger væk fra det vestlige samfund og ind mod en radikaliseret islam. »I disse såkaldte parallelsamfund, der ofte er præget af ekstrem isolering og egne normer og regler, kan der opstå et vækst- og rekrutteringsgrundlag for terrorisme«, mener efterretningstjenesten.