Sparekniv kan stoppe grønlandsskibe

Grønland er på vej til at stoppe skibstrafikken med passagerer. Som led i en spareplan fjerner hjemmestyret fra nytår tilskud til skibsbilletter. Det kan betyde, at de rejsende bliver nødt til at tage flyet og betale op til seks gange mere for rejser mellem de vestgrønlandske byer. Spareplan til 95 mio. kr. Hjemmestyret vil spare 95 millioner kroner ved at indføre et enstrenget trafiksystem, der bygger på fly. Pengene skal bruges til at styrke uddannelsessystemet. Med udgangen af året smækker hjemmestyret kassen i over for sit eget rederi, det hjemmestyreejede Arctic Umiaq Line. Det står for en af hovednerverne i Grønlands passagertransport og befordrer hvert år over 85.000 passagerer mellem byer og bygder på Vestgrønlands kyst. Overlevelse tvivlsom Rederiet har hidtil fået tilskud for at besejle en række små steder med få passagerer. Uden de tilskud er det tvivlsomt, om rederiet kan overleve. »Vi har netop skrevet til alle vore samarbejdspartnere, at de ikke må regne med, at vi eksisterer i 2006«, oplyser rederiets administrerende direktør, Søren Andersen. Rederiets bestyrelse har givet ham en måneds tid til at undersøge, om det er muligt at videreføre dele af rutenettet. Han ser en lukning som en reel risiko: »Som situationen er nu, er vi nødt til at sige, at rederiets eksistens er alvorligt truet«, siger direktøren. Dyrere rejser Mens hjemmestyret sparer penge på det nye trafiksystem, risikerer passagererne at måtte betale regningen. Hvis rederiet lukkes, bliver det meget dyrere at rejse i Grønland. I Sydgrønland må passagererne indstille sig på at betale tre gange mere, når de stiger om til fly. På andre ruter bliver det endnu dyrere. Mellem hovedstaden Nuuk og Paamiut (Frederikshåb) i Sydgrønland kommer billetten til at koste over 6.600 kroner med fly mod under 1.100 kroner med skib. 80 pct. betaler selv Prisstigningerne vil ramme den almindelige grønlænder hårdt. Over 80 procent af skibspassagererne betaler selv billetten. Under 20 procent får rejsen betalt af for eksempel arbejdsgiveren. For flyrejsende er fordelingen lige omvendt. Det vil få konsekvenser for hele det grønlandske samfund, hvis passagerruten langs kysten forsvinder, understreger Stig Rømer Winther, der er direktør for Grønlands Turist- og Erhvervsråd. Fjerner rygraden Han peger på, at der ikke findes veje mellem byerne i Grønland: »Det vil svare til, at man i Danmark fjernede hele jernbanenettet. Det er en del af rygraden i trafiksystemet, man piller væk. Jeg er dybt bekymret over det, der er sket«, siger han. Kystskibene er også meget brugt af turister, der forener en skibsrejse langs kysten med ophold i en eller flere byer. Derfor kan hoteller, restauranter og andre i turisterhvervet blive ramt hårdt, hvis trafikken indstilles. »I de seneste fem år har Arctic Umiaq Line udviklet sig til et af de bærende elementer i turismen«, siger Stig Rømer Winther. Turismen overhalet Hjemmestyret har tidligere udpeget turistbranchen til at være en af de sektorer, der skal satses på for at skaffe indtægter. I dag ligger turisme på andenpladsen efter fiskeriet, anslår turistchefen. Profil Rejser, der er blandt de største danske arrangører af grønlandsrejser, vil overveje at trække sig helt ud, hvis kystskibene indstilles. »Over halvdelen af vore gæster rejser med ruten«, siger direktør Jahn Schapiro, Profil Rejser.