Det er tre gange så vigtigt for forældre, at børnene lærer at sætte bogstaver sammen og trække tal fra hinanden, end at de trives i skolen. Modsat tidligere vægter forældrene fagligheden højest og trivslen lavere, når de skal vurdere deres indtryk af folkeskolen. KL: Interessant udvikling Det sker i en ny undersøgelse fra Kommunernes Landsforening (KL) og Finansministeriet om borgernes tilfredshed med den offentlige sektor. I alt 1.126 spørgeskemaer er besvaret. »Det er interessant, at det nu er fagligheden, der ligger nummer et. Det er vendt«, siger Dorthe Møller, chefkonsulent i KL's kontor for børn og kultur, med henvisning til en undersøgelse fra 2003. Her blev 503 forældre til børn, der skulle starte i 1. klasse, spurgt om deres forventninger til skolen: Tryghed og trivsel lå på de første pladser og fagligheden på fjerdepladsen. Boye: Det er debatten »Det er den offentlige debat, der har ændret det«, mener næstformand i KL, Anker Boye (S). Han er ikke overrasket over, at den store omtale af flere internationale undersøgelser - f.eks. PISA-rapporten - som har vist, at danske skolebørn mangler faglighed, får forældre til at reagere. »De vil jo deres børn det allerbedste. Og vi er et lille land i en stor verden, så udfordringen er at ruste sig bedst muligt for at få et job«, siger Anke Boye. Forældreorganisation: Som forventet Også Danmarks Lærerforening (DLF) og forældreorganisationen Skole og Samfund tilskriver ændringen den massive debat om undersøgelserne. »Det havde undret mig, hvis det var gået uforagtet forbi«, siger Thomas Damkjær Petersen, landsformand for Skole og Samfund. »Men jeg tror ikke, at forældrene relativt vægter trivslen mindre end for to år siden. Det vil ikke blive skubbet tilbage i den virkelige verden. Der kan sagtens være en forbedring på det faglige område, uden at det går ud over børnenes trivsel. Der er jo ingen grund til at sætte fokus på det, når det - modsat fagligheden - fungerer fint«, mener han. 'Ingen dårlig udvikling' Heller ikke Lotte Lange, formand for fagligt udvalg i DLF, frygter for trivslen. »Det er ikke nogen dårlig ændring, og jeg tror ikke, det skubber trivslen i baggrunden. Det sociale og det, at børnene trives, er jo også vigtigt. Ellers kan de jo heller ikke lære noget«, siger hun og tilføjer: »Det rykker sig jo lidt, hvad man fokuserer på. Jeg tror, det her er et udtryk for, at forældrene gerne vil være trygge ved, at børnene lærer de fag, der står på skoleskemaet«. Samlet set er fire ud af fem forældre med et barn i folkeskole eller fri grundskole enten tilfredse eller meget tilfredse med skolens service.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Lawand Hiwa Namo
Debatindlæg af Lise Coermann Mathiesen og Rune Baastrup




























