Det lykkedes ikke østblok-landene at hverve f.eks. topembedsmænd eller centrale figurer fra forsvaret under Den Kolde Krig. Det vurderer Dansk Institut for Internationale Studier i den store udredning om Den Kolde Krig. »Der var ingen danske superspioner, som man kender det fra f.eks. Vesttyskland. I hvert fald ikke i det omfang, vi har kunnet finde ud af det«, siger chefudreder, seniorforsker Svend Aage Christensen. I udredningen slås det også fast, at mens de sovjettiske og polske efterretningstjenester især var aktive på det militære område, specielt gennem terrænrekognoscering, så koncentrerede den østtyske efterretningstjeneste, Stasi, sig især om hvervning af agenter. 26 danske spioner Optegnelserne fra Stasis udlandsafdelings arkiv viser således, at 26 danskere var registrerede som østtyske agenter i perioden fra 1972 til 1988. Sagen mod 'Lenz' er da også den mest kendte af sagerne. Den tidligere danske EU-embedsmand spionerede angiveligt for DDR i perioden fra 1975 til 1989, hvor han bl.a. skulle have videregivet en lang række mere eller mindre fortrolige dokumenter fra Udenrigsministeriet. 'Lenz' nåede at sidde isolationsfængslet i 111 dage, før anklagemyndigheden måtte opgive sagen, der var faldet for forældelsesfristen. 'Lenz' opgav siden at føre en erstatningssag.
Danmark fostrede ingen 'superspioner' under Den Kolde Krig
Lyt til artiklen
