Den ensidige fokusering på folkeskolen som problemløser til den sociale arv og de funktionelle analfabeter er en fejlsatsning, for vores evne til at lære grundlægges allerede i de første leveår. Derfor bør man lave forsøg i nogle udvalgte vuggestuer med specialprogrammer for udsatte børn, mener direktøren for Socialforskningsinstituttet (SFI), Jørgen Søndergaard. Han skønner, at det på sigt vil give færre på offentlig forsørgelse og et generelt højere kompetenceniveau. Indsats holder hele vejen gennem skolen Tre forskellige amerikanske modelforsøg med systematisk leg for spædbørn fra ressourcesvage familier viser nemlig, at disse børn klarer sig langt bedre ved IQ-test i treårsalderen end børn med samme baggrund, der ikke har deltaget i legeundervisningen. De forbedrede evner holder sig op gennem hele undervisningssystemet for forsøgsbørnene, der har fået bedre karakterer i skolen - især i læsning. Langt færre af dem har fået specialundervisning, og langt flere har fået en kompetencegivende uddannelse, når de sammenlignes med kontrolgruppen. Effekten af den tidlige stimulering er større, jo dårligere uddannet børnenes mor er. Der var slet ingen målelig effekt for børnene i forsøget med de bedst uddannede forældre. Alsidige lege Programmerne er opbygget af mange alsidige lege, der er sat i system for at træne mange forskellige færdigheder. De gennemføres med få børn til en voksen og med et intensivt forløb med flere timer dagligt. Underviserne arbejder ud fra den samme model, som de skal forvalte ens. »Det er en mulighed for at give mange børn af indvandrere - og ressourcesvage danske familier - de nødvendige kompetencer til at klare sig i samfundet. Det er ikke et mirakelmiddel, og der vil stadigvæk være børn, der vil falde igennem i uddannelsessystemet«. »Men med meget få midler vil vi formentlig kunne give mange børn nogle bedre forudsætninger for at starte i skole uden at lide nederlag. En god start vil også have effekt på barnets sociale kompetencer. Det vil sætte en positiv spiral i gang«, påpeger Jørgen Søndergaard, der opfordrer til at komme i gang med det grundige forarbejde med at tilpasse programmerne til danske forhold for at se, om de udenlandske resultater kan overføres til os: »Der er ingen forhold, der taler imod at afprøve det. Der er et betydeligt samfundspotentiale at vinde, mens den største risiko, vi løber, er, at vi sætter en sjat penge til«. Kan hjælpe 10-15 procent SFI offentliggjorde tidligere på ugen en undersøgelse om skolestart, der viste, at mere end hver fjerde indvandrerbarn får en skidt skolestart, fordi familien ikke taler dansk. Og selvfølgelig er der nogle børn, der vil blive prikket ud, fordi der er nogle risikofaktorer i familien som for eksempel lav uddannelse, misbrugsproblemer, psykisk sygdom eller manglende tilknytning til arbejdsmarkedet. »Det er omkring 10 til 15 procent af en årgang. Og vi skal passe på med ikke at gøre noget, fordi det er et vanskeligt eller ømskindet område. Hvis metoden kan bruges herhjemme, kan den hjælpe en betragtelig andel af de funktionelle analfabeter til at begå sig og få en kompetencegivende uddannelse. Det kunne være halvdelen - måske flere. Det er svært at sige, for der er også andre fælder at falde i, selv om de har fået forbedret evnen til at lære«, skønner Jørgen Søndergaard. Færre rygere I USA peger forsøgene på, at de medvirkende etablerer relationer i andre sociale lag end deres forældres. Et pudsigt resultat er for eksempel, at der er markant færre rygere blandt testpersonerne. I BUPL ser forretningsudvalgsmedlem Allan Baumann forslaget som et spændende initiativ: »Alt hvad der kan forandre livspotentialet hos de 15 procent af børn, der er udsatte, bakker vi op omkring, og især når det er vidensbaseret og ikke et huhejprojekt. Det er rigtig fint, at det er målrettet dem, der har brug for hjælpen - og ikke som efterdønningerne af Pisa, der også vil teste de 85 procent, som ingen problemer har«.