Naturfag i folkeskolen uden retningslinjer

Manglende respekt. Sådan lyder dommen fra Undervisningsministeriets egen tidligere fagkonsulent i naturfag over, at ministeriet har nølet med retningslinjerne for næste års nye afgangsprøver i biologi, fysik og kemi. Her en uge inde i sommerferien kender naturfagslærere og skoler stadig ikke indholdet af den prøve, som skal løbe af stabelen i det kommende skoleår. Samlet prøve i naturfag Som noget helt nyt er det besluttet, at de kommende 9. klasser skal aflægge en samlet prøve i naturfag, inden de forlader folkeskolen. Det betyder, at de samlet eksamineres i biologi, fysik og kemi. Men faglærerne, der er i fuld gang med at forberede næste års undervisning, aner ikke, hvordan prøven ser ud, og hvad de dermed skal forberede eleverne på. Også eleverne er usikre på, om det bliver en prøve, hvor eleven først høres i ren biologi, og derefter i fysik og kemi eller en mere projektlignende prøve, hvor eleven skal kunne finde ud af at anvende alle sine færdigheder på én samlet opgave. Lærere og elever er også usikre på, hvordan skal de enkelte naturfag skal vægtes i forhold til hinanden og på, om fysiklæreren for eksempel kan tænkes at skulle høre eleverne i stamceller, og biologilæreren i Ohms lov. Elever holdt i uvished »Lærere, forældre og elever har været holdt hen i uvished. Det er i den grad manglende respekt for skolerne«, siger ministeriets tidligere fagkonsulent på området, Eva Totzki. Ud over at være seminarielærer i fysik/kemi og natur/teknik på CVU Storkøbenhavn har hun deltaget i forsknings- og udviklingsprojekter om tværfaglighed inden for naturfag og fysik/kemiundervisningen i folkeskolen. »I stedet for at styrke naturfagene i de ældste klasser, som man sagde, man ville, har man skabt et stort usikkerhedsmoment«, siger hun. »Det er sent, ja« I Undervisningsministeriet siger kontorchef Erik Nexelmann, at han regner med, at de efterlyste nye regler vil træde i kraft 1. august. »Det er sent, ja«, medgiver han. »Der har været en del overvejelser, så det har taget noget tid. Men det kommer til høring nu«. Efter den samtale er et løsningsforslag nu sendt ud til høring, men den enkelte lærer kender ikke indholdet, endsige den endelige model. Erik Nexelmann mener dog ikke, at lærerne dermed er overladt til sig selv i planlægningen af næste års biologi- og fysik/kemiundervisning: »Jeg mener faktisk ikke, at man behøver at kende prøveformen for at tilrettelægge undervisningen. Den tilrettelægges jo efter de faglige fælles mål«, siger han. Det er Eva Totzki kun »principielt enig i«: »Det er naivt at forestille sig, at undervisningen ikke ændrer sig, alt efter om eleverne skal prøves i enkeltfag eller noget mere tværfagligt. Vi er alle klar over, at vi skal leve op til de fælles mål, men hverken elever, lærere eller skoler aner, hvordan de skal gøre det«. Usikre og forvirrede Formanden for Danske Skoleelever (DS), Alexander Petersen, siger, at de elever, der er på vej i 9. klasse, er usikre og forvirrede, fordi de risikerer at blive trænet i noget, »som viser sig ikke at kunne bruges, fordi man kommer op i noget andet«. Også formanden for biologilærerne, Anders V. Thomsen, finder den sene udmelding problematisk. »Ministeriet lovede i december, at det her ville komme ud i god tid, så det kunne indgå i lærernes planlægning, så ministeriet må altså også selv mene, at det betyder noget«, siger Anders V. Thomsen.