Prostatakræft i kraftig stigning

Antallet af mænd, der får at vide, at de har prostatakræft, stiger med 10 procent om året. Kræftformen er nu mere almindelig blandt mænd end lungekræft, og hyppigheden af prostatakræft stiger mere end tilfældene af hudkræft, der stadig er den mest udbredte kræftform. De nyeste tal fra Cancerregisteret viser, at 2.378 mænd i 2003 fik diagnosen prostatakræft. Det er 426 flere end tre år tidligere. »Det er en meget kraftig stigning, vi ser i øjeblikket. Og vi skønner, at vi kommer op på 3.000 nye tilfælde i år«, siger Poul Erik Pyndt, der er formand for PROPA, Prostatacancer Patientforeningen. Praktiserende læger mere opmærksomme Overlæge Henrik Jakobsen, Urologisk Afdeling på Amtssygehuset i Herlev, der er formand for Det Danske Råd for Prostatasygdomme, forklarer stigningen med, at de praktiserende læger er blevet mere opmærksomme på sygdommen og blevet bedre til at diagnosticere. »Tidligere var der en myte om, at prostatakræft var noget, man døde med og ikke af, og det trøstede man mange gange patienterne med. Men det er desværre ikke rigtigt. 60 procent dør af sygdommen. Det er lægerne nu mere opmærksomme på, samtidig med at vi nu ved, at flere overlever, hvis man behandler tidligere«, siger Henrik Jakobsen. Flere tilfælde måske på vej Poul Erik Pyndt mener imidlertid ikke, stigningen alene kan forklares med, at flere diagnosticeres. »I Sverige er der over 9.000 nye tilfælde om året. Overført til danske forhold svarer det til knap 5.000 nye tilfælde om året. Så måske står vi over for et endnu større boom herhjemme«, siger han. Ikke screening Selv om stigningen er alarmerende og helbredende behandling forudsætter, at kræften opdages tidligt i forløbet, anbefaler patientforeningen ikke, at der indføres screening af alle mænd i de udsatte aldersgrupper. Dermed ligger de på linje med Det Danske Råd for Prostatasygdomme, der netop er ved at afslutte en ny betænkning på området. »Vi anbefaler fortsat ikke screening. Vi er bekymrede for at komme til at behandle patienter, der ikke burde behandles«, siger Henrik Jakobsen. Ifølge Henrik Jakobsen er problemet, at man ved screening vil diagnosticere en række lette tilfælde af prostatakræft, som patienten er bedst tjent med ikke at blive behandlet for. Ofte udvikler sygdommen sig meget langsomt - over mere end 10-15 år - og så er det ikke sikkert, det er en god ide at behandle. »Hvis behandlingen var uden risiko, ville det ikke gøre noget. Men man risikerer at miste evnen til at holde på vandet, og mange mister rejsningsevnen«, siger Henrik Jakobsen. Mændende skal gå til lægeb I stedet for screening, mener Poul Erik Pyndt, at mændene skal blive bedre til at gå til læge. »Hvis vi kan få mændene til at gå hurtigere til lægen, når de har symptomer på prostatakræft, vil flere blive helbredt. Jo før diagnosen stilles, jo bedre behandlingstilbud kan man få. I dag får kun cirka 20 procent af patienterne helbredende behandling, men lægerne kan ikke gøre noget for at behandle, hvis vi ikke kommer«, siger han.