Hver anden indvandrer er ukvalificeret til et arbejde

Halvdelen af indvandrerne fra ikkevestlige lande mangler kvalifikationer til selv de lavest betalte ufaglærte job på det organiserede danske arbejdsmarked. Det fremgår af en endnu ikke offentliggjort undersøgelse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed. »De nye tal tyder på, at op mod halvdelen af den gruppe vil have problemer med at bestride et job, som modsvarer ufaglærtes mindsteløn«, siger forskningschef Torben Tranæs, der netop har fremlagt dele af undersøgelsen på en konference hos Socialforskningsinstituttet. »Hvis man ser på indvandrergruppen, vil manglende kvalifikationer være et kæmpe problem«. Kritik af integrationspakken Regeringen har netop indgået forlig med Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne om en integrationspakke til 580 millioner kroner, der skal skaffe 10.000 flere indvandrere i job. En hjørnesten i aftalen er, at job skal kunne betale sig, og derfor skal ægtepar på kontanthjælp fremover dokumentere mindst 300 timers ordinært arbejde i løbet af to år - ellers ryger den enes kontanthjælp. Der er i dag cirka 10.000 ægtepar på kontanthjælp, og heraf udgør indvandrere 75-80 procent. Kommunerne genkender billedet Ifølge formanden for social- og arbejdsmarkedsudvalget i Kommunernes Landsforening, Vagn Ry Nielsen (S), harmonerer Rockwool Fondens tal godt med erfaringen ude i kommunerne. »Langt de fleste vil ikke have kvalifikationer, der svarer til arbejdsmarkedets behov. Og de er i konkurrence med 150.000 andre på kanten af arbejdsmarkedet«, siger han. Tidligere undersøgelser viser ifølge Torben Tranæs også, at det er kvalifikationer snarere end indvandrernes motivation, der mangler. »Op mod 40 procent arbejder, selv om de ikke har noget ud af det økonomisk. Det tyder på et stærkt ønske om integration. For med danskerne er det tilsvarende tal 10-12 procent. Hvis attituden blandt indvandrere var den samme, ville langt færre være i arbejde«. S: Arbejdsløse skal vænne sig til stramninger Socialdemokraternes integrationsordfører, Anne-Marie Meldgaard, forsvarer integrationspakken med, at kontanthjælpsmodtagerne har tid til at indstille sig på stramningerne. »De har to år til at skaffe sig kvalifikationerne. Og der skal ikke meget indlæring til at gå ud og plukke jordbær eller vaske op. Hvis man ikke kan det, er det, fordi man ikke vil. En del af 'En ny chance til alle' (integrationspakken, red.) er jo også, at man får danskundervisning og jobtræning«, siger hun. Det ender med ghettojobs Forsker ved Roskilde Universitetscenter Shahamak Rezaei, der de seneste år har forsket i indvandrerarbejdsmarkedet tror, at de fleste indvandrere nok skal få skrabet de 300 timer sammen. »Men det har intet med integration at gøre, for det ender med et stort boom i de såkaldte ghettojob - altså job på opvasker- og gadefejerniveau i indvandrerejede virksomheder. Det bidrager til udviklingen af en etnisk serviceunderklasse, der er villig til at gøre alt«. Allerede i dag arbejder mange indvandrere ifølge Rockwool Fondens undersøgelse for mindre end mindstelønnen. Og Shahamak Rezaei forudser, at nogle arbejdsgivere vil udnytte situationen. »Hvis jeg nu kun er 30 kroner i timen værd, men arbejdsgiveren skal betale mig 90, fordi det siger overenskomsten, så laver man en underhåndsaftale, hvor han siger: Jeg skal nok fortælle myndighederne, at du har arbejdet 300 timer hos mig til almindelig løn, men du skal så arbejde 900 timer her, for du er kun 30 kroner værd«.