Små lejligheder dominerer København

Det går trægt med at få lagt små et- og toværelseslejligheder sammen til store familievenlige lejligheder i landets hovedstad. Antallet af små lejligheder er siden 1994 blevet reduceret fra 138.000 til 134.000, viser tal fra Københavns Kommunes statistiske kontor. Og de udgør stadig omkring halvdelen af de københavnske boliger. 40.000 lejligheder uden bad Siden begyndelsen af 1980'erne har det ellers været en erklæret politisk målsætning at få forvandlet de små lejligheder til større lejligheder ved at få dem lagt sammen. Det er navnlig de mange såkaldte københavnerlejligheder på Østerbro, Nørrebro og Vesterbro, som blev opført i slutningen af 1800-tallet, politikerne gerne ser lagt sammen. Det er ofte lejligheder med toilet på bagtrappen, en brusekabine i soveværelset og dårlig plads til et ordentligt badeværelse. Der er for eksempel godt 40.000 boliger uden eget bad i København. »Målsætningen er at komme ned under 100.000 et- og toværelseslejligheder, men det vil tage lang tid med det nuværende tempo. Det skal gerne gå hurtigere«, siger overborgmester Lars Engberg (S). København har i alt 280.000 boliger, hvoraf 47 procent er et- eller toværelseslejligheder. I begyndelsen af 1980'erne var procenten på 51. Let at få lov Kommunen har netop åbnet en hjemmeside, som fortæller borgerne, hvor enkelt det er at få lov at sammenlægge lejligheder. Det er kun i forbindelse med byfornyelsesprojekter, at det offentlige yder økonomisk støtte til sammenlægninger, men der er skåret markant ned på midlerne til byfornyelse de seneste år. Derfor er det frivillige sammenlægninger, som skal trække processen. »Der eksisterer muligvis en forestilling blandt borgerne om, at det er besværligt at få lov til at lægge lejligheder sammen. Kommunen kan ikke yde økonomisk støtte til sammenlægninger, men vi kan gøre det administrativt enkelt og lave kampagner for at få borgerne til at gøre det. Og det er det, vi gør nu«, siger Lars Engberg. En to år gammel borgerundersøgelse blandt 274 københavnske husstande viser, at den væsentligste årsag til at ønske at flytte er: for lidt plads i den nuværende bolig og familieforøgelse. »Et ungt par, der får et barn, kan måske klare sig et år eller to på 47 kvadratmeter, men så vil de heller ikke mere. Vi kan ikke gøre så meget for dem, som ønsker hus og have, men sammenlægninger af lejligheder kan imødekomme ønskerne hos mange«, siger Lars Engberg. Køber naboen ud Brokvartererne med de mange små lejligheder er præget af mange andelsboligforeninger. En lejlighedssammenlægning foregår på den måde, at en beboer køber andelen af naboen, overboen eller underboen. Køberen bekoster så selv ombygning af de sammenlagte lejligheder, men det er som hovedregel langt billigere end at købe en større lejlighed. I slutningen af 1990'erne var sammenlægningerne gået næsten i stå, men efter årtusindskiftet steg sammenlægningerne år for år. Sidste år faldt antallet så igen, hvor 1.360 lejligheder blev lagt sammen. Hvis det tempo holdes, vil målet på 100.000 et- og toværelseslejligheder først være nået om 25 år.