10. klasse bruges især af læsesvage

Flertallet af unge med rigtig gode læsefærdigheder afviser at gå i 10. klasse. Omvendt forholder det sig med unge med de dårligste læsefærdigheder i 9. klasse: 62-74 procent fra elevgrupper med dårlige læsefærdigheder vælger det ekstra år i folkeskolen eller på efterskole. Det viser en undersøgelse fra AKF, Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut. '4 år efter grundskolen - 19-årige om valg og veje i ungdomsuddannelserne', hedder rapporten. Fjumreår AKF konkluderer på den baggrund, at 10. klasse primært bruges af de unge, som dette tilbud er rettet mod: dem, der har det sværest med ordbøger og matematiske formler. Tallene viser dermed, at det ikke er typisk at tage det ekstra 10. folkeskoleår som et rent sabbat- eller fjumreår. Seks ud af ti fra de bedst læsende elevgrupper går således direkte fra 9. klasse til en ungdomsuddannelse. Færre, tak Det er dog stadig fire ud af ti fra de skolevakse grupper, der lige snupper det 10. skoleår i folkeskolen eller på efterskole med. Og det er især denne sidstnævnte gruppe, regeringen vil have dirigeret uden om 10.-klasse-tilbuddet. Regeringen har nedsat et embedsmandsudvalg, som arbejder på højtryk med et udspil til en reform af undervisningen efter 9. klasse, så den alene målrettes de svageste elever. Undervisningsminister Bertel Haarder (V) ryster ikke på hånden trods AKF-rapportens konklusion: »Vi har fået to andre store undersøgelser fra PLS Rambøll og fra Dansk Arbejdsgiverforening, der viste det modsatte, nemlig at 10. klasse langt hen ad vejen bruges af dem, der ikke har brug for det. Tal er taknemmelige. Og jeg håber da, at AKF's nye tal har ret - for så sker der jo ikke meget ved, at regeringen arbejder på at målrette 10. klasse til de læsesvage, fordi det i forvejen finder sted«. Begyndelsen - ikke afslutningenDin hensigt er vel ikke for enhver pris at få færre til at gå i 10. klasse - men bare at sørge for, at de rigtige går der?

»Jo, jeg må desværre sige, at hensigten er at få færre i 10. klasse. Men det er ikke regeringens hensigt generelt at indskrænke de unges valgmuligheder efter 9. klasse. Vi skal bare sikre, at 10. klasse er en begyndelse på en videre uddannelse - og ikke en afslutning på folkeskolen«. Unge bliver stemplet En anden ny undersøgelse, som Efterskoleforeningen har lavet i samarbejde med Danmarks Statistik, viser på lige fod med AKF's tal, at der i 10. klasse i folkeskolen og efterskolerne samlet set er en overpræsentation af elever, som har det svært med skolen. Samt at en voksende andel af denne gruppe hverken kommer i gang med 10. klasse eller en ungdomsuddannelse efter 9. klasse. »Det er ganske enkelt ikke nødvendigt med en reform af målgruppen for 10. klasse«, fastslår Anna Kolind, formand for Efterskoleforeningen. Uffe Tvede Hansen, formand for Danmarks Vejlederforening, advarer mod, at en reform vil skabe polarisering med risiko for at gøre 10. klasse til en taberklasse: »Så vil man blive stemplet for at tage 10. klasse. Det er ikke i nogens interesse. Der er nok af hierarki i uddannelsessystemet i forvejen«.