Regering løj om skolepenge

Under valgkampen nægtede regeringen, at der var sparet på udgifterne til folkeskoleelever. Men det er der. De nye regnskabstal for 2004 fra Kommunernes Landsforening viser, at udgiften per elev er faldet støt - og nu er lavere, end da regeringen tiltrådte i 2001. Siden 2002 har hver elev fået 443 kroner mindre. Brud på valgløfte Socialdemokraterne og Enhedslisten beskylder nu regeringen for at lyve. »Det er et valgløfte, som ikke bliver holdt. Anders Fogh gjorde sig meget umage for at afkræfte det, som han kaldte et uvederhæftigt rygte, om at de sparede på folkeskolen, og at det også var i forhold til elevtallet«, siger uddannelsesordfører Christine Antorini (S). Regnskabstallene for 2004 var ventet med spænding, fordi regeringen afviste et fald med henvisning til uoverensstemmelser mellem budgettal og regnskabstal. Haarder er ligeglad Nu vil undervisningsminister Bertel Haarder (V) ikke kommentere faldet. »Det er den mest ligegyldige diskussion, jeg nogensinde har set i dansk politik. Det er jo ikke noget galt i, at udgifterne falder lidt, hvis elevtallet stiger, især ikke når man tænker på, hvor meget udgifterne steg, da elevtallet faldt. Jeg har aldrig deltaget i den debat, og det vil jeg heller ikke nu. Jeg har ikke sagt andet end hvad så. So what, hedder det på engelsk«, siger Bertel Haarder. Vil du så som den eneste fra regeringen indrømme, at det har været målsætningen, at udgiften per elev skal falde? »Jeg vil overhovedet ikke underholde Politikens læsere med den diskussion. Den er fuldstændig fjollet og ligegyldig«, siger Haarder. Enhedslisten beskylder regeringen for at vildlede befolkningen. »De har fuldstændig afskåret debatten ved decideret at lyve eller kalde det talkrig. Og nu hvor tallene foreligger, kalder de det ligegyldigt. Det er en ganske alvorlig sag at vildlede befolkningen på den måde«, siger Pernille Rosenkrantz-Theil. Regeringens målsætning I kommuneaftalen for 2006 står det direkte, at »væksten i elevtallet giver et godt udgangspunkt for at nedbringe udgifterne per elev i folkeskolen, hvilket har været målsætningen i en længere årrække«. Ifølge cheføkonom i Kommunernes Landsforening Jan Olsen er teksten så klar, netop fordi KL vil have regeringen til åbent at vedstå sig ansvaret for, at der er blevet sparet på folkeskolen i regeringens tid - og at det også skal ske fremover. »Valgkamp eller ej - det korte af det lange er, at der er et fald og det har hele tiden været regeringens målsætning«, siger Jan Olsen. Socialdemokraterne henviser til, at de nuværende besparelser svarer til en lærer mindre på hver middelstor skole. »Det får altså konsekvenser. Alle vil gerne løfte kvaliteten i folkeskolen, men når regeringen ikke engang vil have det samme budget, så bliver det meget svært at leve op til«, sige Christine Antorini. Hun henviser til, at Socialdemokraterne i den sidste kommuneaftale, de indgik i 2002, fjernede målsætningen om, at udgifterne pr. elev skulle ned. »Det gjorde vi netop, fordi vi mente, at det næste tiårs udfordringer på folkeskoleområdet var så store, at vi ikke skulle spare på området«, siger hun.