Forbrugere sparer 400 mio. på nyt strømkabel

En stor ledning under vandet skal give forbrugerne billigere strøm. Ved at forbinde kraftværkerne og vindmøllerne i Østdanmark med dem i vest, vil regeringen sikre en skarpere konkurrence mellem dem, der producerer strøm. Og ikke mindst mindske risikoen for strømafbrydelser som den, der mørklagde Sjælland i efteråret 2003. Pris for kablet er den nette sum af 1,2 millioner kroner. Lidt af en udskrivning erkender den konservative transport- og energiminister Flemming Hansen. »Men det kan rigeligt betale sig. Det betales jo i første omgang af forbrugerne, men fordi det giver mulighed for en forøget konkurrence, regner vi med, at forbrugerne vil have en gevinst på 400 millioner kroner om året«, siger han. Ifølge strategien »skønnes forbindelsen at kunne forbedre konkurrencen svarende til et fald i den gennemsnitlige elmarkedspris på mellem 3 og 6 procent«. God flaske rødvin Men selv om denne gevinst er forbundet med en vis usikkerhed har Flemming Hansens embedsmænd regnet ud, at den besparelse giver forbrugerne billigere el i størrelsesorden en god flaske rødvin i Netto eller Fakta om året på elregningen. Og selvfølgelig er det også penge, mener man i Forbrugerrådet, selv om forbrugerne ikke ser ud til at have fået meget ud af liberaliseringen af det danske elmarked, når man gør regnskabet op i kroner og øre. Storbæltskablet vil spille en stor rolle for konkurrencen til gavn for forbrugerne, mener Anders Hjorth Jensen, energipolitisk medarbejder i Forbrugerrådet. »Vi må vænne os til, at det ikke er de store penge, vi taler om for den enkelte husstand. Men så meget desto mere er det vigtigt, at konkurrencen fungerer. Så der kan være god musik i at investere i det kabel, også for forbrugerne. Men forbrugerne skal ikke forvente, at skiferien er reddet på grund af det kabel«, siger Anders Hjorth Jensen. Strømsvigt sidst i 2003 Men både han og ministeren lægger også vægt på, at kablet også hjælper med til at forhindre, at lyset går ud og computerne klikker af, hvis strømmen går. Det sidste store strømsvigt skete 23. september 2003, da fire millioner mennesker på Sjælland, Lolland Falster, Bornholm og i Sydsverige var uden strøm i flere timer. Det skete da atomkraftværket i Oskarshamn koblede ud, og det chok forplantede sig gennem hele den svenske og østdanske strømforsyning. Men med det nye kabel ville den slags nedbrug give en større forsyningssikkerhed, mener Flemming Hansen. Det er jo tosset »Og det er jo tosset, at vi kan transportere el til Norge og Sverige, men ikke fra Sjælland til Jylland«, siger Flemming Hansen. Samlet skal det give det danske samfund en besparelse, hvis den nye forbindelse blot kan forhindre et systemnedbrud i en time hvert tiende år. Hvis kablet er i drift om små fem år vil det samfundsøkonomisk give et overskud på yderligere 400 millioner kroner målt over hele forbindelsens levetid, der er beregnet til 40-50 år. Jørgen Abildgaard, direktør i konsulenthuset Econ, der specialiserer sig i energisektoren, betegner denne gevinst som marginal. Han fokuserer mere på, at regeringen nu for første gang går på banen med en langsigtet strategi for det danske energimarked. »Jeg har bestemt, at det er nye toner, vi ser fra regeringen«, siger Jørgen Abildgaard.