Hvilshøj åben for stramme krav fra DF

Hun lovede ikke noget. For forhandlingerne er stadig i gang. Men integrationsminister Rikke Hvilshøj (V) tog godt imod Dansk Folkeparti og dets krav om stramninger i den integrationsplan, som regeringen fremlagde for en måned siden, og som i går blev ivrigt forhandlet i Integrationsministeriet. Sager skal gennemgåes Målet for regeringens udspil er bl.a. 25.000 flere indvandrere i arbejde. Det skal ske gennem en række tiltag og 580 millioner kroner. Alle kontanthjælpsmodtagere skal have gennemgået deres sag igen; der bliver kun børnecheck til de forældre, hvis 15-17-årige børn er under uddannelse eller i job, og unge mellem 18 og 25 år trækkes i kontanthjælp, hvis de ikke tager en uddannelse. Sådan lyder et lille udsnit af planen. Men det er altså ikke nok for Dansk Folkeparti. »Det er jo for slapt på mange punkter. Der er ingen tvivl om, at der skal strammes gevaldigt op i det her, hvis vi skal støtte det«, siger partiets udlændingeordfører, Peter Skaarup. Et af de krav, han havde med til ministeren, er en decideret kontrakt. »Hvis man skal integreres, skal man selv vise vilje. Derfor må man også være indstillet på at indgå en kontrakt med det danske samfund. Og hvis man ikke overholder kontrakten, skal det have enten økonomiske konsekvenser eller betyde udvisning«, forklarer Skaarup. Nemmere at udvise Desuden vil Dansk Folkeparti have en »meget mere hård« formulering af lovgivningen omkring kriminalitet og udvisning. »Hvis man ikke, når man kommer til Danmark, overholder den danske lovgivning og begår f.eks. vold eller voldtægt, så skal det have nogle konsekvenser, og man skal kunne blive udvist. I dag er det ofte sådan, at Højesteret omgør udvisningsdomme. Det skal rettes op«, siger Peter Skaarup. Minister vil forpligte Og de krav er Rikke Hvilshøj altså positiv over for. »Vi er selv kommet med nogle udspil omkring betinget udvisning, så det vil vi gerne gå ind og kigge på. For der er områder, hvor det er relevant at se på sammenhængen mellem straf og udvisning«, siger ministeren, der også gerne »vil kigge« på muligheden for at skrive kontrakter. »Vi vil gerne forpligte - det er også det, regeringens udspil går ud på. Vi vil forpligte de enkelte udlændinge og indvandrere, der ikke er i beskæftigelse, til, at de altså selv skal gøre, hvad de kan for at få job og blive selvforsørgende«, forklarer Rikke Hvilshøj. Men selv om hun synes, at »det er helt naturligt, at Dansk Folkeparti bliver en del af aftalen«, så afviser hun på ingen måde, at også andre partier kommer med. »Det var meget, meget konstruktivt«, var da også Socialdemokraternes integrationsordfører Anne-Marie Meldgaards melding efter besøget hos ministeren. »Det virker, som om hun mener det alvorligt, at vi skal være med. Et af vores krav er, at vi gerne vil have en spredning af elever med anden etnisk baggrund i folkeskolen. Og det ville ministeren ikke afvise, men undersøge nærmere«, fortæller Anne-Marie Meldgaard. Dansk Folkepartis krav om stramninger »lyder voldsomme«, mener Anne-Marie Meldgaard: »Men jeg er positiv, og vi er lovet nye forhandlinger«. Også de radikales ordfører, Elsebeth Gerner Nielsen, kom glad ud fra drøftelserne. »Vi ser gode muligheder for et bredt forlig. Regeringen virker villig til forhandling«, siger hun. Ifølge planen skal integrationsplanen være forhandlet på plads i løbet af denne uge.