Kommunerne får ikke flere penge til eleverne i folkeskolerne næste år. Tværtimod fremgår det af den netop indgåede kommuneaftale mellem regeringen og kommunerne, at der skal spares på folkeskolen i 2006. Til næste år kommer der flere elever i folkeskolen, og så skal udgiften per elev falde. I den nye kommuneaftale står der direkte: »Væksten i elevtallet giver et godt udgangspunkt for at nedbringe udgifterne per elev i folkeskolen, hvilket har været målsætningen i en længere årrække«. Skjult besparelse Samtidig skal kommunerne dæmpe udgifterne til specialundervisning. Det skal ifølge aftalen ske ved at sende færre elever til specialundervisning og i stedet øge rummeligheden blandt andet ved at lave hold på tværs af klassetrin. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har regnet ud, at alene stigningen i antallet af skoleelever betyder en skjult besparelse på 260 millioner kroner. »Venstre solgte det i valgkampen, som om de ville gøre en masse ved uddannelse. De kunne have sagt, at vi vil bruge pengene mere effektivt, men det sagde de ikke. Og i kommuneaftalen bruger de flere penge på ældre og færre på fremtiden«, siger direktør Lars Andersen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. S undrer sig Socialdemokraternes uddannelsesordfører, Christine Antorini, har svært ved at se, hvordan regeringen vil føre sine løfter til folkeskolen ud uden penge til kommunerne. »Det bliver svært at lave de udviklingsopgaver, regeringen lægger op til, og som vi også synes er vigtige - styrke evaluering og ledelse og mere efteruddannelse af lærere - med en sparedagsorden. Og med denne er det folkeskolen, der kommer til at holde for«, siger hun. Et centralt emne i valgkampen var, om regeringen havde sparet på udgiften per elev i folkeskolen eller ej. Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) nægtede, at udgiften var faldet. Også selv om tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, et paragraf 20-svar til Pernille Rosenkrantz-Theil fra Enhedslisten samt en undersøgelse fra analyseinstituttet IFKA beviste, at udgiften per elev faldt fra 2002 - som var det første år, hvor regeringen fik indflydelse på budgettet - til 2003. Til gengæld var udgiften ikke faldet i sammenligning med 2001. Christine Antorini betegner den nye kommuneaftale som noget af et kursskifte. »Anders Fogh var i valgkampen meget fortørnet over, at forskellige sagde, at regeringen havde skåret på folkeskolen. Han sagde udtrykkeligt, at i vores regeringsperiode er der ikke skåret ned på folkeskolen hverken samlet eller per elev. Nu kan man så konstatere, at det, de sagde, at de ikke ville før, det gør de så nu«, siger Christine Antorini. Folkeskolen er da heller ikke længere verdens dyreste. I går sendte Danmarks Lærerforening et brev ud til 4.600 kommunalpolitikere for at få dræbt dén myte. I den seneste OECD-opgørelse fra 2004 er Danmark på en 2.-plads efter Luxembourg, når det gælder de små elever, og på en 7.-plads for udgifterne til de store. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra undervisningsminister Bertel Haarder (V).