Voldtægtsofre mødes med mistro

Kvinder bliver stadig mødt med mistro hos politiet, når de anmelder voldtægt. Især hvis de kender voldtægtsmanden i forvejen. »Hun har formentlig været skidefuld« - eller »Hun er fuld af løgn og har ligget og bollet med én, som hun ikke vil gå hjem og fortælle sin kæreste om«, er nogle af de holdninger, politifolk lufter over for hinanden, når der kommer en voldtægtssag. Det fremgår af en rapport om de professionelles arbejde med voldtægtsofre. Undersøgelsen er et led i Nordisk Ministerråds arbejdsprogram om køn og vold og fremlægges i dag på en konference i Göteborg. Ansvaret lægges på kvinderne Også de sygeplejersker, som er ansat på centrene for voldtægtsofre, kan have en tendens til at lægge en del af ansvaret på kvinden selv, hvis der er tale om en såkaldt kontaktvoldtægt, hvor de to parter har en eller anden form for relation til hinanden eller i hvert fald har mødt hinanden, inden overgrebet sker. Tal fra Rigshospitalets Center for Voldtægtsofre viser, at kun i 28 procent af tilfældene har gerningsmanden været en helt fremmed. I resten af sagerne kendte de to parter hinanden - i 23 procent af tilfældene havde bekendtskabet dog stået på i under et døgn. Lille kønsforskel Forskerne bag rapporten har interviewet danske og norske politifolk samt sygeplejersker og gynækologer på et dansk voldtægtscenter for at undersøge, hvordan deres eget køn og deres syn på de to køns seksualitet spiller ind i deres holdninger til og behandling af voldtægtsofre. Citaterne stammer fra interview med danske politifolk og sygeplejersker. Det fremgår af rapporten, at der ikke er stor forskel på mandlige og kvindelige betjentes holdninger til voldtægtsofre. »Især politiets udtalelser chokerede mig«, siger chefpsykolog på Rigshospitalets Center for Voldtægtsofre Svend Aage Madsen, der er en af forskerne bag projektet. »Det var den slags, vi hørte i 50'erne og 60'erne, men jeg troede faktisk, vi var kommet længere«. Ikke i stand til at sige fra Politifolkene giver udtryk for, at den slags voldtægter, hvor en ukendt gerningsmand springer frem fra en busk, »dem kan man tage og føle på«. De andre handler måske om piger, der »ikke er i stand til at sige fra«. »Du kan ikke slæbe en kvinde en kilometer gennem en by, hvis kvinden ikke vil. Hvorfor satte hun sig ikke bare ned eller råbte om hjælp«, siger en af de interviewede politimænd i rapporten. »Men også sygeplejerskerne, der er ansat til omsorgsarbejde med ofrene, har i et vist omfang den holdning, at pigerne selv må tage sig lidt sammen og lade være med at udsætte sig for den slags«, siger Svend Aage Madsen. »De taler om, at »hun har kørt lige til kanten og er måske selv lidt ude om det«. Alle de interviewede sygeplejersker er kvinder. De skal sige fra »Undersøgelsen siger noget om, hvordan man ser på mænds og kvinders seksualitet. Opfattelsen er, at kvinder ofte »selv er lidt ude om det« og forventes at »sige fra«. Mens der er en udbredt opfattelse af, at mænds seksualitet er sådan, at de ikke kan stoppe, når de er nået til et vist punkt«, siger Svend Aage Madsen. Han mener, at den holdning afholder mange kvinder fra at anmelde en voldtægt. Ifølge Center for Voldtægtsofre anmelder omkring en fjerdedel af de ofre, der søger hjælp dér, ikke voldtægten. »En stor del af de voldtægter, der ikke anmeldes til politiet, er sket mellem folk, der kender hinanden i forvejen«, siger Svend Aage Madsen. Rapporten skal bl.a. bruges i efteruddannelse af politifolk og andre faggrupper, der professionelt kommer i forbindelse med voldtægtsofre.