Pigerne har overhalet drengene i skolen

Det er kun godt 100 år siden, at pigerne overhovedet fik adgang til gymnasiet, men pigerne har brugt tiden i overhalingsbanen: I dag får pigerne bedre karakterer end drengene både i folkeskolen og i gymnasiet, og derefter er det også pigerne, der går ud og får de bedste uddannelser. Det viser en ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA). EVA har bedt TNS Gallup analysere to elevårganges eksamensresultater, og tendensen har lyserød slagside: Højere gennemsnit I 1985 kom pigerne ud af folkeskolen med et karaktergennemsnit på 8,84, mens drengene lå på 8,36. Også i 1997 førte pigerne an med et gennemsnit på 8,52, mens drengene rodede rundt nede i omegnen af 8,15. Pigerne klarer sig også bedre senere i uddannelsesforløbet. Af 1985-årgangen var det 37 procent af pigerne mod 29 procent af drengene, der tog studentereksamen, og der var mere end en tredjedel så mange piger som drenge, der tog en mellemlang videregående uddannelse. Omvendt var det især drengene, der aldrig fik nogen anden uddannelse end folkeskolen eller en ungdomsuddannelse. På universiteterne og de andre lange, videregående uddannelser er det en sjettedel af både pigerne og drengene, der er med. Men også her er pigerne på vej frem og dominerer for eksempel et traditionelt mandefag som medicin, siger den ansvarlige for undersøgelsen, specialkonsulent Charlotte Rotbøll fra evalueringsinstituttet. Et hurtigt skred Resultaterne er renset for andre forklaringsmuligheder som for eksempel social arv. Elever fra veluddannede hjem klarer sig markant bedre end elever med sparsomt uddannede forældre, men det gælder ligeligt for piger og drenge, understreger Charlotte Rotbøll. EVA har foretaget analysen for at holde myter om de stærke piger op mod virkeligheden, og resultatet indgår i et nordisk forskningssamarbejde. Museumsinspektør og historiker på Kvindemuseet i Århus, Bodil Olesen, der har forsket i kønsrollernes udvikling, siger, at forandringen er trådt ind på kort tid. »Midt i 1970'erne overhalede pigerne for første gang drengene på gymnasierne, og i de sidste 15-20 år er det gået rigtig stærkt, også på universiteterne. Pigerne er i den grad inde, og de er kommet for at blive. Kun på de rent naturvidenskabelige uddannelser har mændene stadig overvægt«, siger hun og understreger, at det dog stadig er mændene, der sidder på de fedeste stillinger. Drengene dropper specialet Anders Bondo Christensen, formanden for Danmarks Lærerforening, mener, at drengene kompenserer ved at 'iværksætte' sig op ad karrierestigen. »Der er en forskel på, hvordan kønnene kaster sig over opgaver. En formel uddannelse med eksamenspapirer lader stadig til at være vigtig for pigerne, mens drengene dropper specialet, hvis de får et godt job, og så bygger de karrieren op derfra«, siger Anders Bondo Christensen. Han mener, at folkeskolen stadig appellerer mest til de pæne piger, og at en del af forklaringen på skævheden ligger her. Men nye undervisningsmetoder, der i højere grad tilgodeser drengene, er på vej, understreger han. Fokus på drengene Speciallæge i børnepsykiatri, Gideon Zlotnik, mener, at der er langt igen. Gideon Zlotnik medvirker i EVA's nye rapport, og for ham at se er Danmark ved at udvikle sig til en »arbejdsmæssig ghetto«, stærkt opdelt af kønsroller: »Mænd dominerer fag som byggeri og teknik og håndværk, hvor eksamensbeviset ikke altid er påkrævet. Kvinderne dominerer efterhånden hele den offentlige sektor. Undersøgelsen tegner et billede af et Danmark, hvor kønnene går hver sin vej, lige fra grundskolen«, siger Gideon Zlotnik, der er bekymret for drengene. Han anbefaler, at man overvejer mere kønsopdelt undervisning, flere mandlige lærere og evt. senere skolestart for drenge. Forskningsprofessor Erik Jørgen Hansen, Danmarks Pædagogiske Universitet, er enig i den skarpe kønsopdeling af Danmark. Også han medvirker i EVA's undersøgelse. »Nu har kvinderne overhalet mændene på alle uddannelsesniveauer, men taler vi om fagene, er det stadig sådan, at kvinderne vælger job, som er forholdsvist dårligt lønnede, og som består af belastende arbejde, mens det lykkes for mændene at indtage de positioner, der er mindst belastende og bedst lønnede«, siger Erik Jørgen Hansen.