Politiet: Brand i ministerbil var påsat

En eksplosionsagtig brand raserede i nat integrationsminister Rikke Hvilshøjs bil på hendes bopæl i Greve syd for København. Rikke Hvilshøj og hendes familie opdagede selv ilden og alarmerede brandvæsnet. Både bil og carport er totalt udbrændt, og ilden nåede at brede sig til gavlen på huset, inden den blev slukket. Politiet: Påsat brand Kriminalpolitiet i Roskilde anser branden for at være påsat. »Vi efterforsker sagen som forsætlig brandstiftelse«, siger vicekriminalinspektør Carsten Krogh til Ritzau. Politiet efterlyser vidner, der var i området omkring Svanemosen i Greve før og efter klokken tre i nat, hvor branden opstod. En genbo til Rikke Hvilshøj fortæller til Ritzau, at han om natten hørte knaldende støj, som han formodede var fyrværkeri. Men lyden varede ved, og da genboen undersøgte lyden nøjere, så han høje flammer i ministerens Mazda 626. Minister flyttet til ny adresse Rikke Hvilshøj er efter branden blevet flyttet til en anden adressen, og hendes informationschef Thomas Harder oplyser til Politiken, at hun efter omstændighederne har det godt. Flere medarbejdere fra rigspolitiets tekniske afdeling er ankommet til ministerens bopæl. De er trænet i at undersøge f.eks. brandsteder, så en brands forløb kan kortlægges. Foran ministerens bolig holder en vandtankvogn fra Falck, og der lugter af røg selv på en god afstand af villaen. Politiet har afspærret området, så uvedkommende bliver holdt i en afstand af godt 50 meter fra brandstedet. Brandattentater mod Udlændingestyrelsen Politiets Efterretningstjeneste kan forventes at blive inddraget i efterforskningen af sagen, som giver mindelser om en sag fra efteråret 2000, da der var brandattentater og forsøg på det mod to af Udlændingestyrelsens ledende medarbejdere. Dengang gik det ud over direktørens og administrationschefens private hjem i henholdsvis Vallensbæk og Hillerød. Der blev sat ild på direktørens private bil ved hjemmet i Vallensbæk, mens planer om brandstiftelse vendt mod administrationschefen i Hillerød ikke blev ført ud i livet. Straffesagen afslørede, at brandstifterne var unge venstreradikale fra en gruppe ved navn 'Homoaktion', som var vrede over udvisningen af en iransk homoseksuel mand. Dømt for brand-attentater Et medlem af gruppen blev i Højesteret idømt fængsel i tre år, fordi han deltog i begge forbrydelser, mens straffen til tre kammerater lød på halvandet års fængsel og et år og otte måneder. Allerede inden det første attentat var hovedmanden overvåget af Politiets Efterretningstjeneste, der også havde placeret en mikrofon i den bil, som brandstifterne kørte af sted i.