Forsker: Flere overgreb på politikere fremover

Der vil komme flere overgreb på politikere i de kommende år, forudser samfundsforskeren Johannes Andersen, Aalborg Universitet. Han ser brandattentatet mod integrationsminister Rikke Hvilshøj som et led i en udvikling, hvor flere borgere opfatter sig som forbrugere og er parat til at bruge trusler og vold for at opnå det, de opfatter som deres ret. »Jeg håber det ikke, men jeg vil ikke blive overrasket, hvis vi med jævne mellemrum møder sådan noget. For nogle mennesker er det den måde, de engagerer sig i det politiske liv på«, siger han. Mistet den ophøjede position Johannes Andersen mener, at det hænger sammen med, at politikerne de senere årtier har mistet den ophøjede position, hvor de blev mødt med stor respekt i samfundet. Samtidig har borgerne udviklet sig til forbrugere, der kæmper for hver deres egen sag frem for det gode samfund for alle. »Den udvikling betyder, at folk i stigende grad henvender sig til politikere, skælder dem ud, hvis de er utilfredse, og fremsætter trusler, hvis politikerne ikke på en eller anden måde makker ret. Det er en mentalitetsændring i forhold til det politiske, der har været på spil i et stykke tid«, siger forskeren. Egne interesser Han mener, at det grundlæggende handler om, at mange mennesker i dag først og fremmest er optaget af at kunne gøre noget i forhold til, hvad de selv synes er rigtigt. Og på det grundlag skrider de til handling. »I stedet for at orientere sig i forhold til fællesskabets interesser, bliver det til, at når jeg synes noget, så handler jeg. Engang var man forpligtet i forhold til en bevægelse, et parti eller en gruppe. Nu er det sådan, at bare jeg synes noget, så kan jeg handle«. »Det er en tendens, jeg kan spore, og som jeg tror er medvirkende til, at flere politikere oplever, at de i stigende grad udsættes for trusler og det, der er værre«, siger Johannes Andersen. Hvor kommer det fra? »Det kommer blandt andet fra, at vi har lagt mere og mere op til rollen som forbruger. Vi har vænnet folk til, at når vi tænker på politik, så tænker vi ikke på offentlige anliggender som noget, der vedrører fællesskabet. I stedet tænker vi på offentlige institutioner, som på linje med private konkurrerer om at give mig service i en eller anden udstrækning. Det vil sige, at forestillingen om, at det offentlige var noget særligt, der var indskrevet i et fælles projekt, ændrer sig, så offentlige institutioner i stigende grad bliver ligestillet med private købmandsinstitutioner. Det er en bevægelse, der har været på vej i 25 år. Nu ser vi resultatet«, siger forskeren. Han forudser, at det vil tage flere årtier at vende udviklingen, og at det vil forudsætte en stor pædagogisk indsats i landets skoler at få skubbet forbrugeren væk fra pladsen som den centrale politiske figur, så medborgeren igen kan indtage den rolle. Omfattende sikkerhedsforanstaltninger frarådes Johannes Andersen advarer politikerne mod at gribe til meget omfattende sikkerhedsforanstaltninger oven på brandattentatet: »Det vil være en ulykkelig strategi«. Hans skrækeksempel er, at borgerne skal gå gennem metaldetektorer for at komme ind til politiske møder, og at de ikke kan diskutere med en politiker, uden at der er en bodyguard til stede. »Så er diskussionen ikke lige og åben, og så engagerer borgerne sig ikke i den type politisk dialog. For de bliver bragt under anklage ved bare at komme frem til mødet«.