Lomborg splitter græsrødder

Hvad er det klogest at gøre noget ved først? Luftforurening, kemikalier i drikkevandet eller at redde sjældne dyrearter som den danske laksefisk snæblen? Det bliver nogle af de udfordringer, en gruppe af politikere, borgere og embedsmænd kommer til at stå overfor, når de efter Bjørn Lomborgs model skal prioritere, hvordan EU bør bruge sine miljøpenge. Miljø-liste De skal lave en liste over, hvad de synes er mest værdifuldt - både ud fra økonomisk værdi og værdi efter andre skalaer. Og at man også ser på andet end bare penge, får en af Bjørn Lomborgs ærkerivaler til at være forsigtigt positiv: »Man skal tage meget mere med i betragtning end lige økonomien: Der skal være en politisk og social tilgang til prioriteringen. Men hvis man tager en bred vifte af dem med, så er prioritering ikke en dum ting«, siger Mads Christensen, nordisk kampagnechef i Greenpeace. Det er EU's miljørådgivningscenter, Det Europæiske Miljøagentur, der har rakt en hånd ud mod skeptikerne i miljødebatten og er gået sammen med miljøskeptikeren par excellence Bjørn Lomborg om at rangordne EU's politik. Det skal ske med inspiration fra Lomborgs projekt Copenhagen Consensus. »Men hvis tilgangen bliver lige så primitiv som Copenhagen Consensus, tror jeg, man kan bruge EU's skatteborgeres penge bedre ved at gå i gang med at bekæmpe miljøproblemerne«, siger Mads Christensen. Hedegaard: Interessant Miljøminister Connie Hedegaard (K) finder det »interessant«, at Miljøagenturet relancerer Bjørn Lomborg. »Copenhagen Consensus var en succes, der satte vigtige emner på dagsordenen og fik folk til at engagere sig i, hvordan vi skal prioritere arbejdet«, siger hun. Connie Hedegaard accepterer præmissen om, at pengene ikke rækker til alt det gode, man kunne gøre for miljøet. Men hun advarer også om, at penge ikke må blive det eneste, man måler på: »Cost-benefit-betragtningerne kan naturligvis ikke stå alene, men arbejdet vil kunne blive et værdifuldt bidrag til diskussionerne om, hvordan EU skal prioritere miljøarbejdet på den lidt længere bane«, siger hun. Bjørn Lomborg glæder sig til at komme i gang. »Vi vil gerne have et godt miljø i Europa, men vi har ikke en uendelig mængde penge, og det ved miljøfolkene også godt«, siger han. Men andre af hans danske kritikere undrer sig dybt over nyheden. »Det var da utroligt. Det er jo som at sætte en cykelsmed til at lave hjertekirurgens arbejde ... eller nej, ikke engang, for kirurgens arbejde skal laves, men spørgsmålet er, om man overhovedet skal lave en prioriteringsliste«, siger Christian Ege, formand for Det Økologiske Råd. Han er en af initiativtagerne til en modkonference til Copenhagen Consensus: Global Conscience. Klima eller snæbel? Han er stærk modstander af at prioritere miljøet ud fra økonomi - for ham giver det ingen mening at spørge, om klimaet eller snæblen er vigtigst. Begge dele er vigtige. »Det svarer til en bil, der har hul på både oliefilter og brændstoftank. Så giver man sig til at regne på, hvad man skal ordne først. Men man skal jo ordne begge dele«, siger Christian Ege. Og selv hvis man endelig ville regne økonomien ind, overser Bjørn Lomborg ofte de fordele, der følger i hælene på miljøforbedringer, fordi turisme og stigninger af grundværdi ikke regnes ind. Andre hæfter sig mere ved Lomborgs person: »Det er utroligt, at han kan blive ved med at have troværdighed, når kritikken af hans arbejde blandt de mennesker, der har forstand på naturvidenskab, har været så hård«, siger Ole Andersen, RUC. Bjørn Lomborg arbejder i øjeblikket med at udbrede ideen bag Copenhagen Consensus til ikke bare EU, men også FN, Verdensbanken og sågar til parterne i konflikten i Mellemøsten.