EU giver Lomborg miljøcomeback

Miljøskeptikeren Bjørn Lomborg bliver nøglepersonen på et nyt, stort projekt, der skal lave en liste over de miljøprojekter, EU skal sætte højest. »Det er en helt naturlig tankegang at sætte værdi på naturen: Skal vi have hummere og klarere vand eller mindre luftforurening. Vi kan ikke gøre alt, og der skal vi spørge: Hvad skal vi gøre først«, siger Bjørn Lomborg, netop udnævnt professor på CBS, Handelshøjskolen i København. Copenhagen Consensus Han er hyret af Det Europæiske Miljøagentur, der leder projektet. Med hovedsæde i København indsamler Miljøagenturet viden om miljø fra hele Europa og rådgiver de europæiske politikere, så de bedre kan træffe beslutninger. Projektet bliver en tilrettet version af Bjørn Lomborgs initiativ Copenhagen Consensus fra maj sidste år. Her vurderede otte internationale topøkonomer, hvilke af verdens tunge problemer, det bedst kunne betale sig at løse. Hiv/aids kom ind på førstepladsen, mens klimaændringer lå nederst i bunken. Det nye projekt kommer kun til at handle om miljø, og metoden kommer ikke til at være nøjagtig som i Copenhagen Consensus. »I stedet for at have en flok hvidhårede nobelpristagere til at bestemme, vil vi have en bredere gruppe, hvor der også er almindelige mennesker i«, siger Jacqueline McGlade, direktør i Det Europæiske Miljøagentur. Bred gruppe af dommere Det er nemlig også et mål i projektet at skabe åbenhed over for offentligheden om de dilemmaer, politikerne sidder i, når de skal prioritere pengene. Derfor vil 'dommerkomiteen', der skal lave listen, bestå af en bred gruppe folk: Der vil være politikere fra medlemslandene, embedsmænd fra EU-systemet, almindelige borgere og repræsentanter fra industrien. »Målet er at få en bedre baggrund for at prioritere, og en mere åben beslutningsproces vil også betyde, at vi vil komme frem til bedre løsninger«, mener Jacqueline McGlade. Omdrejningspunktet for listen skal ikke kun være økonomisk værdi, men også 'social værdi', som for eksempel truede dyrearter har. Tidshorisont på 20 år Et af kritikpunkterne af Copenhagen Consensus var, at løsninger med gevinster på kort sigt vandt over de løsninger, hvor det tog mange år for effekten at slå igennem. Blandt andet endte klimaændringer nederst på listen. I den nye proces vil tidshorisonten være 10-20 år. På den måde kan man se, hvilke problemer, der er billige at forebygge i dag, men skaber store problemer, hvis de skal løses senere. »Det er ligesom at vedligeholde et hus: Det er billigere, hvis man går i gang med forbedringerne tidligt«, siger Jacqueline McGlade. Bjørn Lomborg og Miljøagenturet starter denne sommer med at planlægge projektet, som de regner med kan løbe af stablen til næste sommer.