Svært at fordele gymnasieelever

Kommende gymnasieelever får de næste par dage besked om, om de har scoret drømmegymnasiet eller ej. I år har det været ekstra svært at fordele eleverne. De har nemlig kunnet vælge mellem på landsplan godt 1.400 udbudte studieretninger som følge af gymnasiereformen, der træder i kraft efter sommerferien. Mange studieretninger Og det har ifølge formanden for gymnasierektorerne, Peter Kuhlman, været lidt af en logistisk øvelse. »Det har været meget svært. Der er for stort udbud af studieretninger, og det har gjort det hele noget uoverskueligt«, siger Peter Kuhlman. Gymnasierne må først til jul melde ud, hvilke studieretninger der bliver oprettet, fordi eleverne har mulighed for at vælge om efter det første halve år. Derfor kan ingen vide, hvor mange der reelt får naturfaglige eller sproglige retninger på et niveau, så de kan læse videre. Rektorforeningen mener, at man helt bør udsætte elevernes valg af retning til efter 1. g. Det fremførte rektorerne også, inden reformen blev vedtaget. »På det tidspunkt har de stiftet bekendtskab med nogle af fagene og kan bedre vælge«, siger han. Problemer i København Fordelingen af elever i København giver traditionelt ballade, fordi mange flokkedes om få populære gymnasier. Fordelingsudvalget har fordelt eleverne efter ønske om studieretning - og derefter afstand til gymnasierne. Lidt færre end sidste år får deres 1.-prioritet opfyldt - 85 procent, mens 90 procent får opfyldt enten deres 1.- eller 2.-prioritet. »Det har kompliceret det lidt, at vi skulle tage hensyn til op til 9 prioriteter for hver enkelt elev - og vi har altså 5.700 ansøgere i Storkøbenhavn«, siger formanden for fordelingsudvalget, Mogens Andersen, rektor på Høje Taastrup Gymnasium.