Fem år med Øresundsbroen

'Velkommen tilbage Skåne, Halland og Blekinge'. Politikens helsidesannonce 1. juli 2000 siger det hele. Med den nye Øresundsbro var vi atter landfaste med vores gamle landsmænd i det sydlige Sverige. Nu skulle vi alle sammen skabe en stor region hvor forskellene ville forsvinde og erstattes af et nyt folk: Øresundere. I dag, fem år efter kan man ikke andet end at smile af de store planer. Broen er blevet hverdag Skåne og Sjælland ligger, hvor de ligger, og det er meget få, der i dag tror, at de grundlæggende forskelle vil forsvinde inden for en overskuelig fremtid. Den festlige stemning er lagt på hylden og Øresundsbroen er blevet hverdag. Vi bruger broen for at tage på ferie, på shoppingtur eller for at tage på arbejde. Og sådan skal det være, mener Orvar Löfgren, professor i etnologi ved Lunds Universitet, som forsker i Øresundsregionen. »Det er klassisk, at der kommer en skuffelse efter indvielsen. Samtidig er idéen om, at vi skulle smelte sammen til en region, nok meget usandsynlig. Regionen ser mere ud som en skærgård med mange små øer af fællesskaber«, siger han. Flytter til Skåne Ser man på de rene tal, så er broen i dag en succes. Trafikken er vokset hvert år og i 2004 kørte 4,3 millioner køretøjer over broen. Siden broen åbnede har 12.000 danskere flyttet til Skåne, deraf 8.000 til Malmø. Det er især de billigere boligpriser, lavere leveomkostninger og billigere biler, der får danskerne til at tage skridtet over Sundet. Svenskerne er ikke i samme grad flyttet til Danmark, men andelen er alligevel fordoblet, siden broen åbnede, og sidste år flyttede 1.400 skåninger til Danmark. Studenter i begge lande søger gerne et universitet på den anden side af Sundet, danskere køber svenske ødegårde som aldrig før, og i Malmøs skoler stiger andelen af elever med modersmålsundervisning i dansk. Der er også fremskredne planer om at starte både en Øresundsklasse og en Øresundsinstitution i Malmø. Tidligere er der blevet talt meget om problemer med de to skattesystemer og det omfattende bureaukrati, der prøver at harmonisere dem. Men siden de to regeringer for to år siden underskrev en tillægsaftale til den nordiske skatteaftale fra 1997, så er en stor del af problemerne blevet løst. Det betyder for eksempel, at hvis en dansker flytter til Malmø, men stadigvæk arbejder og betaler sin skat i Danmark, så sendes et udjævningsbeløb til Sverige for netop at dække omkostninger som for eksempel skole og sundhedspleje, som bruges i Sverige. Flere ligheder Samtidig har det øgede udbytte også skabt en større bevidsthed om, at vi er del af to forskellige kulturer. Professor Orvar Löfgren mener, at lighederne mellem vores lande er langt større. »Det er ligesom, man er blind for det åbenlyse, og kun ser de klichéfyldte ting som forskellige syn på tobak, alkohol, og det der med Formyndersverige. Man er også tilbøjelig til at forklare politiske forskelle med mentalitetsforskelle. Når Danmark fører en stram udlændingepolitik, anses danskerne for at være mere racistiske. Det er en farlig generalisering«, siger Orvar Löfgren. På ØresundDirekte, den svensk-danske informationstjeneste, mener Christer Olsson, at det netop er forskellene, der er det stærkeste incitament til at bevæge sig over Sundet. Noget som de fem år med broen har fået flere til at forstå. »Det handler bare om at se forskellene som en mulighed og ikke en forhindring. Det betaler sig at flytte over Sundet, både for svenskere og danskere«, siger han.