Hård kritik af tsunami-indsats i flere lande

Den danske regering står ikke alene. Også i Norge, Sverige og Finland er myndighedernes håndtering af katastrofen i Sydøstasien blevet udsat for kraftig kritik - og selvkritik. Både i Norge, Sverige og Finland har udenrigsministerierne gennemført interne evalueringer. Den norske og den svenske regering har også, i modsætning til den danske, bestilt en ekstern uvildig gennemgang med forslag til forbedringer. Norsk rappport fra april Den norske blev offentliggjort i slutningen af april. Hovedkonklusionen er, at den enkelte ansatte ydede en enorm indsats. Til gengæld var den overordnede styring temmelig elendig. Ansvarsfordelingen var uklar, ressourcerne for få og kommunikationen mellem de forskellige myndigheder mangelfuld. Og der gik flere dage, før støtte og hjælp til de pårørende var på plads. På ambassaden i Bangkok var arbejdet »ustruktureret og reaktivt, med svag intern kommunikation, usikre beslutningsprocesser, uklare fuldmagter og betydelig underbemanding«, hedder det i den norske undersøgelse. Svensk undersøgelse på vej Den eksterne svenske undersøgelse offentliggøres først 1. december i år. I den svenske regerings interne evaluering roses den svenske ambassade i Bangkok for at reagere hurtigt og kompetent. I Stockholm, derimod, var beredskabet i forhold til så stor en katastrofe utilstrækkeligt, og der manglede ledelse og overblik. Mange svenske pårørende har efterfølgende været meget hårde i deres kritik af myndighederne for at være alt for langsommelige, ikke mindst med at offentliggøre en liste over savnede. I Finland har udenrigsministeriet erkendt, at der var »tydelige brister i udenrigsforvaltningens kriseberedskab«. Andre lande har haft krisestab i årevis I modsætning til de nordiske lande har Tyskland og Italien gennem flere år haft en permanent krisestab tilknyttet udenrigsministerierne. Myndighederne i disse to lande har da også altovervejende fået ros for deres indsats efter tsunamien. Som et billede på, hvor hurtigt italienerne opfattede sagens alvor, ankom udenrigsminister Fini til krisestabens lokaler allerede 26. december klokken 12, få timer efter de første meldinger - og han blev der stort set uafbrudt til 4. januar.