Kamp om nye sommerhusgrunde

Normalt dyrker den lokale bondemand ærter og korn på marken, der ligger i første række ned til Lunkebugten på Tåsinge. Står det til Miljøministeriet, skal nye sommerhusgrunde erstatte bælge og byg på marken. Her er der sagt god for at anlægge 40 af de 5.132 nye sommerhusgrunde, Miljøministeriet har foreslået. Det har fået de nuværende sommerhusejere til at protestere. Og med dem mange andre. Uklart antal - men mange I dag udløber fristen nemlig for at gøre indsigelser mod de nye sommerhusgrunde. Det er Skov- og Naturstyrelsen, der behandler klagerne. Og de tæller først i dag op, hvor mange indsigelser de har modtaget. »Men det vælter ind«, siger informationschef Poul Erik Magnussen. Sommerhusejerne på Vemmenæs klager, fordi loven kræver, at de nye grunde skal ligge bagved nuværende sommerhuse. Men de nye grunde på Tåsinge ligger på en pynt - og ligger kun bagved i forhold til nordkysten, hvor der slet ikke er adgang til stranden. De nye huses nærmeste vand ligger mod vest, hvor marken skråner lige ned mod Lunkebugten. »Vi har meget svært ved at se, at dette ligger bagved i forhold til stranden«, siger sommerhusejer Lars Holm. Hans træhus ligger i yderste række mod marken mod vest. I dag kan han slappe af i bambusmøblerne og drikke aftenkaffe af sine karrygule kaffekopper, mens han nyder udsigten over Lunkebugtens vand. Udsigt til ny nabo Bliver Miljøministeriets plan til virkelighed, kommer der 40 sommerhusgrunde mellem huset på Stenkløvervej og bugten. Så får de nye huse udsigten til vandet i stedet. Og det er han ikke tilfreds med. Han undrer sig også over, at man lægger et nyt sommerhusområde klos op ad et internationalt fuglebeskyttelsesområde, hvor der lever blishøns, knopsvaner og toppede lappedykkere. »Jeg tror, at selv Connie Hedegaard vil blive overrasket, hvis hun så det«, siger Lars Holm. Protesterne på Tåsinge står langtfra alene. Mange steder i landet rumsterer utilfredsheden med Skov- og Naturstyrelsens afgørelser, både over afslag og tilladelser. Fra Holeby på Lolland over Fyn Amt til Mors har beboere, kommuner og amter protesteret. I kulissen lurer endda sager, hvor de utilfredse er klar til at forsøge at få domstolene til at ændre udfaldet. De mange protester fryder Dansk Folkeparti. Miljøordfører Jørn Dohrmann har fra start raset over behandlingen af ansøgningerne. »Der er mange sjove eksempler på, at nogle kommuner har fået tilladelse, mens andre på lige vilkår har fået afslag. Sagsbehandlingen har været fuldstændig uigennemskuelig og uens for ansøgerne«, siger han. R vender skråen En alliance uden om regeringen truede med at lade miljøminister Connie Hedegaard (K) komme i mindretal ved at lade Miljøudvalget vedtage en såkaldt betænkning, der i sidste ende ville betyde, at hele lovforslaget ville falde. Men den radikale miljøordfører Martin Lidegaard har endnu ikke gjort alvor af sine trusler. »Vi går lige og vender skråen i munden endnu en gang. Vi rykker ikke på det, før vi har fået overblik over indsigelserne«, siger han.