Uforløst Grosbøll-sag kan svække Folkekirken

»Sagen understreger behovet for at få udredt forholdet mellem stat og kirke«, mener ekspert. - Arkivfoto: Jens Dresling
»Sagen understreger behovet for at få udredt forholdet mellem stat og kirke«, mener ekspert. - Arkivfoto: Jens Dresling
Lyt til artiklen

Flertallet af de danske biskopper foretrækker, at sognepræst Thorkild Grosbøll var blevet stillet for en præsteret. Det siger de i en rundspørge, som Politiken har foretaget. Dermed er de helt uenige med kirkeminister Bertel Haarder, der onsdag lukkede sagen om præsten, der ikke tror på Gud, ved at lade ham genoptage embedet i Taarbæk. Denne gang dog under Roskildes biskop. Flad fornemmelse »Jeg ville have indstillet, at sagen kom for en præsteret«, siger biskoppen over Viborg Stift Karsten Nissen. »Mange har svært ved at forstå, at man kan have kristen ateisme inden for folkekirken. Nu sidder alle med en flad fornemmelse, for en ny biskop afklarer ingenting«. Biskoppen over Lolland-Falsters Stift, Holger Jepsen, er enig: »Jeg ville kræve en præsteret«. Vakkelvorn beslutning Sagen om Grosbøll lå hos Helsingørs biskop Lise-Lotte Rebel, der imidlertid sidste år fralagde sig ansvaret for præstens virke og anbefalede en præsteret. Hun overlod dog den endelige beslutning til Kirkeministeriet. Onsdag droppede kirkeministeren helt ideen om en præsteret og bad Jan Lindhardt, biskop i Roskilde, om at overtage tilsynet med Grosbøll. Men den beslutning gør folkekirken meget mere vakkelvorn, mener lederen af Grundtvig-Akademiet, Henrik Wigh-Poulsen: »Folk får jo en fornemmelse af, at systemet beskytter sig selv, og det har de ret i. Sådanne statslige indgreb afsætter hver gang en surhed i folkekirkesystemet, der eroderer fundamentet. I stedet for at få et ordentligt brag med en præsteret, går vi nu mod folkekirkens langsomme visnen«. Snedig Haarder Ingen andre ministre var sluppet af sted med at gøre som Bertel Haarder, tror Henrik Wigh-Poulsen. »Han er respekteret og en gammel ræv. Derfor vil beslutningen nok i sidste ende blive accepteret i folkekirken«. Sagens udvikling giver ny næring til den stadig mere højrøstede diskussion om forholdet mellem kirke og stat, mener ikke blot kirkens folk, men også statsretseksperter. Et forfærdeligt rod De peger også på sagens lange varighed. Thorkild Grosbøll har været fritaget for tjeneste i næsten et år, mens Kirkeministeriet overvejede situationen. Inden da havde han været under skærpet tilsyn lige så længe. »Hele sagen har været noget forfærdeligt rod, hvor man ikke har kunnet beslutte sig for noget som helst«, siger Tim Knudsen, professor i offentlig forvaltning på Københavns Universitet. »Sagen understreger behovet for at få udredt forholdet mellem stat og kirke«, mener han og forstår hvis biskopperne føler sig tilsidesat. Nu får Thorkild Grosbøll altså endnu en chance og så håber jeg, at kirken kan klare sine egne anliggender uden ministre og uden domstole. Men hvis ikke, så må det jo gå rettens gang, sagde Bertel Haarder til tv torsdag aften.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her