Et af de områder inden for sundhedsforskningen, der virkelig er i vækst disse år, er nuklearmedicin. Overalt i verden prøver forskere at udvikle nye lægemidler og diagnosticeringssystemer ved hjælp af radioaktive sporstoffer. Det er nemlig et felt, hvor videnskaben ser mange muligheder - også for indtjening - og fra i morgen melder Danmark sig for alvor på banen. Nyt laboratorium Det sker med et nyt laboratorium under Forskningscenter Risø, Hevesy Laboratoriet, opkaldt efter den ungarske kemiker Georg de Hevesy, der i 1943 fik Nobelprisen for sit arbejde med radioaktive, kemiske sporstoffer (radioaktive isotoper). Georg de Hevesy arbejdede i en årrække sammen med Niels Bohr i København, og denne tilknytning til Danmark er en del af baggrunden for, at Risø har valgt at opkalde det nye laboratorium efter den ungarske Nobelpris-vinder. Varslingssystem Det nye laboratorium, der officielt indvies på tirsdag, har kostet 30 millioner kroner. Heraf har Forskningsministeriet betalt 16 millioner kroner, og resten er en donation fra John og Birthe Meyers Fond. Når laboratoriet er fuldt bemandet, vil her arbejde 15-20 højt specialiserede forskere, og der er opgaver nok at tage fat på, fortæller professor Mikael Jensen, Risø: »Vi får lov til at spænde fra grundforskning til udvikling af kommercielt udstyr, og vi vil især fokusere på udvikling af nye lægemidler og diagnoseteknikker«. En af de problemstillinger, Hevesy Laboratoriet skal arbejde med, er autoimmunsygdomme, for eksempel gigt. Her er håbet, at man ved hjælp af radioaktive sporstoffer kan udvikle en slags varslingssystem, der kan fortælle, hvornår en gigtsygdom er i udbrud, og hvornår den er i hvile. »En sådan information vil rent behandlingsmæssigt være værdifuld, og vi håber også at kunne udvikle noget lignende, der kan måle åreforkalkningsprocesser«, siger Mikael Jensen. Målrettede angreb Kræft er et andet felt, laboratoriet vil arbejde med. Her er målet - stadig via radioaktive sporstoffer - at nå frem til et diagnosesystem, som kan lokalisere svulster og samtidig fortælle, hvor aggressive de er - og dermed også give lægerne viden om, hvor modtagelige svulsterne er for behandling med for eksempel bestråling. Laboratoriet skal også forske inden for såkaldt radionuklid-terapi, fortæller professor Mikael Jensen: »Denne terapiform handler om at 'skræddersy' radioaktive isotoper, der herefter sprøjtes ind i en kræftpatients krop. Teorien er, at man på denne måde kan konstruere et lægemiddel, der meget målrettet angriber bestemte svulster - og ikke beskadiger det omliggende raske væv. Der vil gå nogle år, før sådanne lægemidler er klar til brug, men det er et forskningsfelt, der virkelig er i vækst - og her vil vi gerne være med«. Hevesy Laboratoriet vil i nogle tilfælde forske på egen hånd, mens andre projekter vil foregå i samarbejde med hospitaler og kommercielle medicinalvirksomheder.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.




























