Ny chance til indvandrere uden arbejde

Mellem 50.000 og 55.000 mennesker - hovedsageligt indvandrere og deres efterkommere - er suset durk igennem det sociale sikkerhedsnets huller og har levet hele og halve liv på kontanthjælp. Netop den gruppe er i centrum for regeringens fornyede integrationsindsats, som præsenteres i dag under overskriften 'En ny chance til alle'. Ifølge integrationsminister Rikke Hvilshøj (V) er der fundet næsten 600 millioner kroner til at genstarte disse mennesker. »Det skal ske ved, at de ude i kommunerne kommer til samtale, og man helt konkret i hvert eneste tilfælde finder ud af, hvad problemerne for at komme på arbejdsmarkedet består i. Og så tilbyder det«, siger ministeren. For nogle mennesker handler det om basale danskkundskaber, mens det hos andre handler om at lukke huller i skolegangen eller opkvalificere en gammel, faglig kunnen. Tilbud om integration »Disse mennesker, som har været i landet i mange år, har aldrig fået de tilbud om integration, som vi i dag giver de nyankomne. Det må vi rette op på«, siger Rikke Hvilshøj. En individuel plan til den enkelte er krumtappen i planen, og umiddelbart har integrationsministeren ikke svar på, hvordan det er lykkedes så mange mennesker at forblive på passiv forsørgelse uden at blive aktiveret eller efteruddannet ad de normale kanaler. »Vi må bare konstatere, at de er der, og de skal have hjælp nu, hvis vi skal stoppe den onde cirkel«, siger hun blandt andet med tanke på denne gruppes børn. 'Forældre er rollemodeller' »Når det ikke er lykkedes at integrere mennesker, som har været her i landet længe, smitter det naturligvis negativt af på deres børn. Forældrene er rollemodeller, og hvis de føler sig udstødte af samfundet, kan de overføre det til næste generation«, siger hun, der understreger, at tilbuddet ikke skal opfattes som en gavebod. »Hvis folk ikke tager imod, gælder de almindelige regler om, at man bliver trukket i kontanthjælp«, siger hun. Fremrykket udspil Det nye initiativ, som også retter sig mod de etniske danskere, som har opholdt sig på kontanthjælp i årevis, er en del af regeringens samlede integrationsudspil. Her vil også være bidrag fra Justitsministeriet, Undervisningsministeriet og Beskæftigelsesministeriet. Oprindeligt var regeringens udspil planlagt til eftersommeren, men ministerierne har haft susende travlt de seneste dage, fordi udspillet er fremrykket. Det sker ikke mindst, fordi den nye formand for Socialdemokraterne, Helle Thorning-Schmidt, på sit første møde med statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) forsøgte at overhale VK indenom ved at stille krav om en national handlingsplan for integration med en rækkevidde frem til 2015. S glæder sig over udspil Socialdemokratiets integrationsordfører, Anne-Marie Meldgaard, siger til Ritzau, at hun glæder sig over regeringens integrationsudspil og håber, at det bliver omsat til virkelighed. »Det glæder mig, at de endelig har indset, at der skal gøres noget«, siger Meldgaard, som dog ikke synes, at beløbet på 580 millioner kroner over tre år lyder af meget. »Men det skal ikke komme dem til skade. Jeg håber meget, at vi bliver indbudt til en forhandling hurtigst muligt, så vi kan komme i gang med det. Vi vil gerne være medspillere«, siger Meldgaard. Torsdag er der forespørgselsdebat om integration i Folketinget.