Professor foreslår at skrive motion ind i overenskomsten

Stadigt flere danskere sidder sig til blodpropper, sukkersyge og knogleskørhed. Fysisk inaktivitet på jobbet er for første gang udpeget som et arbejdsmiljøproblem, som politikerne bør sætte ekstra fokus på. Det sker i en ny rapport fra Arbejdstilsynet, som skal danne grundlag for de næste fem års arbejdsmiljøindsats. Mange har stillesiddende arbejde »Den fysiske inaktivitet og de store helbredsproblemer, det kaster af sig, er vokset kraftigt inden for de senere år. Det er ikke kun fedmeepidemien, som bare er toppen af isbjerget. Der er mange afledte effekter«, siger forskningsdirektør Otto Melchior Poulsen fra Arbejdsmiljøinstituttet, der har bidraget til rapporten. Ifølge de nyeste tal fra Statens Institut for Folkesundhed har 36,9 procent af befolkningen stillesiddende arbejde. »For 50 år siden var det et kæmpe problem for rigtig mange lønmodtagere, at de blev fysisk nedslidte på arbejdet. I dag sker det modsatte - at man faktisk bliver syg af at være meget inaktiv på arbejde«, forklarer professor og overlæge på Rigshospitalet Bente Klarlund. Fysisk inaktivitet truer sundheden Den teknologiske udvikling har erstattet mange traditionelle industriarbejdspladser med job, hvor dagens motion begrænser sig til at hente kaffe og gå på toilettet. Det betyder, at tidligere tiders arbejdsulykker og problemer med røg, støj og møg er på retur - til gengæld lurer andre farer. »Fysisk inaktivitet disponerer stærkt til alle de store folkesygdomme: diabetes i meget tidlig alder, hjerte-kar-sygdomme, visse kræftformer og formentlig også depression og angst. Så der er meget at hente på sundhedssiden, men også på livskvalitetssiden«, siger hun. Krav til overenskomstforhandlinger Bente Klarlund mener, at arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer bør tage fysisk aktivitet med sig til forhandlingsbordet, når de skal aftale ny overenskomst. »Vi vil opfordre både lønmodtagere og arbejdsgivere til at slå i bordet og sige: Vi vil have mulighed for at kunne være fysisk aktive på arbejdspladsen«, siger hun. Og det bakker Otto Melchior Poulsen op: »Den slags ting kan håndteres bedre gennem aftaler end reguleringer«, siger han. Lønmodtagere og arbejdsgivere skeptiske Forslaget vinder dog ikke stort gehør blandt arbejdsmarkedets parter. »Det hører mere ind under samarbejdsudvalg, hvor du i forvejen diskuterer ryge- og alkoholpolitik. Vi begynder at bevæge os ind, hvor det bliver meget personligt. Der skal vi nok kigge mere på frivillighed og motivation end ret og pligt«, siger LO-sekretær Marie-Louise Knuppert. Hos Dansk Arbejdsgiverforening taler underdirektør Thomas Philbert Nielsen også for frivilligheden: »Jeg vil aldrig komme til den konklusion, at det er arbejdsgiverens ansvar. Det er den enkeltes. Men vi anbefaler vores virksomheder at stille muligheder til rådighed under forudsætning af, at der er konsensus om det«. Ministeren uafklaret Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) vil endnu ikke komme med sine bud på fremtidens indsatsområder, men siger: »Jeg hæfter mig ved de markante ændringer, der sker i arbejdets organisering - det skal vores fremtidige politik afspejle«.