Socialdemokrater åbner for gymnasieselveje

Undervisningsminister Bertel Haarder (V) åbner op for hjælp til små gymnasier. Han vil selv skride ind, hvis store gymnasier ekspanderer på bekostning af små og sårbare gymnasier. Det lovede han på et åbent samråd tirsdag. Socialdemokraterne og de radikale havde bedt ministeren svare på, hvordan han vil sikre, at de små gymnasier overlever kommunalreformen. Frygt for konsekvensen De frygter konsekvensen af, at regeringen og Dansk Folkeparti vil give eleverne frit valg af gymnasium efter kommunalreformen - i modsætning til i dag, hvor amtet fordeler dem. Frit valg kan kvæle de små gymnasier, fordi skolerne vil konkurrere om at score elever ved at udbyde spændende studieretninger - og der har store gymnasier med mange studieretninger en fordel. Socialdemokraterne har vurderet, at op mod 40 mindre gymnasier er truet. De har derfor krævet, at regionerne skal have magt til at fordele eleverne som i dag. Tirsdag erklærede Bertel Haarder så, at han er villig til at se på, om ministeren skal have magt til at gribe ind over for regioner og gymnasier. Alene truslen om, at ministeren skrider ind, hvis ikke regioner og gymnasier selv kan finde en rimelig fordeling af elever og studieretninger, kan nemlig få gymnasierne til at blive enige, mener oppositionen. Socialdemokratisk velvilje Socialdemokraterne er tilfredse med Haarders åbning. »Vi har noteret, at han nu kommer med en åbning, der giver mere magt til regionerne. Det er meget interessant, at han siger, at hvis et gymnasium bare handler hen over hovedet på alle de andre og Regionsrådet siger, at 'det kan ikke være rigtigt, du skal gribe ind', så vil han gøre det«, siger uddannelsesordfører Christine Antorini. Også de radikale bifalder, at ministeren får mulighed for at fjerne tilskuddet til gymnasier, der handler hen over hovedet på andre. »Der skal være noget, der sikrer, at de store gymnasier ikke bare bliver enige om, at det lille gymnasium ude på heden skal udbyde græsk og latin, mens de selv laver linjer med dansk og teater«, siger uddannelsesordfører Margrethe Vestager. Bertel Haarder mener selv, at det kun vil blive nødvendigt at gribe ind helt undtagelsesvist: »Det er kun i de få tilfælde, hvor nogle kører deres eget løb uden hensyn til naboerne - når der skal lægges en dæmper på større gymnasier, der vil brede sig på andres bekostning«. S og R kræver garantier Selv om Socialdemokraternes nye ordfører lagde ud med blankt at erklære, at partiet støtter selveje og taxameter til gymnasierne - de tidligere meldinger har været lidt uldne - gjorde Christine Antorini det dog klart, at hverken S eller de radikale går med i en aftale, hvis ikke de får sikkerhed for at få indflydelse på en reform af taxametersystemet. Regeringen vil have vedtaget loven om selvejende gymnasier før sommerferien - men har udskudt spørgsmålet om finansiering til efteråret, da et embedsmandsudvalg netop nu undersøger taxametersystemet. »Det er dybt problematisk, at det først kommer til efteråret. Derfor er vores udgangspunkt for en aftale med regeringen en principaftale om, at vi skal være med i taxameterreformen«, siger Antorini. SF: Ingen sikkerhed SF mener derimod ikke, at Haarders indrømmelse sikrer de små gymnasier. »Hvis ikke regionerne får bemyndigelse til at fordele eleverne, flytter mange elever til de store byer, og så bliver det for småt på landet. Så går det et stykke tid - og så er det lille gymnasium væk. Og vi ved jo, at der så er nogle unge, som ikke rejser ind til storbyen og så aldrig får en studentereksamen«, siger Anne Baastrup. Gymnasier og handelsskoler kan slås sammen Bertel Haarder peger på, at de små gymnasier og handelsskoler kan slå sig sammen: »Lemvig har både et lille gymnasium og en handelsskole. Der kan være fordele gemt, hvis de kan lægge sig sammen og bruge flere kræfter på uddannelse end administration. Muligheden er der, men det er ikke noget, staten kommer rasende med«. Han afviste til gengæld blankt, at målet var at samle alle ungdomsuddannelser - ligesom det svenske enhedsgymnasium: Jeg er modstander af sammenlægninger på de faglige områder. Jeg mener, at det er helt afgørende, at de enkelte uddannelser bevarer deres faglige identitet«, siger Haarder.