Adoptivfamiliers behov kortlægges

Hun vil se det, før hun tror det. Det er 14 år siden, Bente Pedersen fra Ringe adopterede sin rumænske søn Jeppe, og hun har ikke den store tiltro til, at det får nævneværdig effekt, at en undersøgelse for første gang skal kortlægge, hvilken hjælp familier efterspørger, når de adopterer børn - specielt børn med særlige problemer. »Jeg håber, at der kommer gang i hjælpen til familierne, at der sker noget effektivt. Men jeg er bange for, at det bliver mere sådan: 'Så, nu har vi undersøgt det. Ned i skrivebordsskuffen med det'«. Frustration 16-årige Jeppe har ligesom mange andre adopterede fra Rumænien ikke haft særlige problemer, men som formand for netværksforeningen Rumæniensgruppen kan Bente Pedersen fortælle om forældre, der har måttet kæmpe en frustreret kamp for at få hjælp. For eksempel til børn med indlæringsproblemer. Det er netop de rumænske adoptioner, som undersøgelsen fra Amterne og Kommunernes Forskningsinstitut drejer sig om. 150 familier, som adopterede i alt 200 rumænske børn i 1990'erne, er blevet interviewet og har besvaret spørgeskemaer om, hvilken hjælp de har manglet og haft svært ved at få under børnenes opvækst. Nogle af de rumænske børn viste sig efter adoptionen at have uventede heldbredmæssige fysiske og psykiske problemer. Docent Jill Mehlbye er ansvarlig for undersøgelsen, der offentliggøres i nær fremtid. Hendes oplevelse er, at familierne har været velvilligt indstillet over for undersøgelsen, for trefjerdedele har besvaret spørgsmålene. Stempling af børn Også Bente Pedersen, selv om hun er grundig træt af at se de rumænske adoptivbørn omtalt som særligt problematiske. Det påvirker børnene at se sig stemplet som en dårligt fungerende gruppe, og problemerne findes også hos mange andre adopterede, siger Bente Pedersen: »Der er brug for generel hjælp til adoptivfamilier. Jeg har hørt mange historier om vores stive system, man skal virkelig slås for at få hjælp, børn bliver sendt rundt i systemet, og kender man ikke sine rettigheder, skal man ikke regne med at få dem oplyst, for det kunne jo koste penge, det er ren fedterøvsteknik«. Der er omkring 15.000 internationalt adopterede i Danmark. Næsten 9.000 kommer fra Korea, og modsat de rumænske adopterede har børnene fra Korea et ry for at være succeshistorier. Men også her er der brug for hjælp fra myndighederne, mener bestyrelsesmedlem Ann Lind Andersen fra Korea Klubben, en forening for adopterede koreanere. »Det er typisk, at der kun sker noget fra myndighedernes side, når det drejer sig om en gruppe med meget tydelige problemer, som de rumænske adopterede. Der er behov for støtte og rådgivning til mange typer af opgaver, også blandt koreansk adopterede og deres familier, og i dag er det i høj grad op til privat initiativ at yde hjælp«.