Gamle fjender arbejder sammen om ny medicin til ulande

Nye samarbejder mellem græsrodsorganisationer og medicinalindustrien har revolutioneret udviklingen af ny livsvigtig medicin til ulandene. Hvert år dør millioner af mennesker i de fattige lande af sygdomme, som kan behandles og helbredes. Men den eksisterende medicin er enten for dyr eller uegnet til forholdene i et fattigt land. For eksempel er det meste malariamedicin udviklet til turister eller militæret. Glemte sygdomme De nye partnerskaber arbejder imidlertid målrettet på at finde ny medicin og vaccine mod de store dræbere tuberkulose, malaria og en stribe mere eller mindre glemte sygdomme som elefantiasis og leishmaniasis - og vel at mærke medicin, som retter sig mod behovene i ulandene. »Det er nærmest utroligt, det der er sket de seneste år, og man kan roligt kalde det en revolution«, siger Ib Bygbjerg, professor i folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet og ekspert i smitsomme sygdomme i ulandene. Erkender ansvar Årsagen er ikke mindst, at flere af de store medicinalvirksomheder har ændret holdning til deres sociale ansvar. Danske Novo har for eksempel oprettet et omfattende program for behandling af sukkersyge i ulandene. Og verdens næststørste medicinalproducent GlaxoSmithKline investerer på forskningscentret Tres Cantos i Spanien store ressourcer i forskning rettet mod de fattige lande. »Vi har erkendt, at det ikke er holdbart, at så mange mennesker dør af sygdomme, som kan behandles. Og vi har desuden erkendt, at vi har et ansvar for at sætte en stopper for det«, siger Lynn Marks, vicepræsident i GlaxoSmithKline. For bare fire-fem år siden var der kold luft mellem græsrodsorganisationerne og medicinalindustrien. 39 af verdens største medicinalvirksomheder havde anlagt sag mod Sydafrikas regering for at forhindre, at sydafrikanerne brugte billig kopimedicin i kampen mod hiv/aids. Det medførte store demonstrationer, blandt andet i Danmark, mod medicinalindustrien, som endte med at opgive sagen. Opsang til industrien Dengang var Læger uden Grænser en af de hårdeste kritikere af industriens rolle. I dag samarbejder organisationen med blandt andre GlaxoSmithKline. »Der er sket en markant forbedring af virksomheder som Novo og GlaxoSmithKlines holdning til deres sociale ansvar«, konstaterer Søren Brix Christensen, formand for Læger uden Grænser i Danmark. Retssagen i Sydafrika gav hele industrien et tiltrængt spark bagi, erkender Simon Jose, adm. direktør i GlaxoSmithKline i Danmark: »Vi var allerede på det tidspunkt i gang med at udvikle nye regler for vores etik og sociale ansvar. Og jeg tror, at de fleste vil være enige i, at vi i dag er førende med hensyn til at udvikle medicin til udviklingslandene. Men generelt har medicinalindustrien et imageproblem, og hvis vi vil genvinde folks respekt, er det vigtigt, at vi opfører os etisk og socialt ansvarligt«, siger han.